Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland vil have syriske kurdere med i fredsforhandlinger

Uretfærdigt og undergravende for fredsproces at forhindre syriske kurdere i at deltage, siger Sergej Lavrov.

Moskva: Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger, at det er uretfærdigt og ødelæggende for den syriske fredsproces, hvis kurdere i Syrien ikke får lov at deltage i fredsforhandlingerne.

- Det ville være uretfærdigt og undergravende for fredsprocessen at forhindre syriske kurdere i at deltage i fredsforhandlingerne, siger Lavrov, som tirsdag holdt en stor årlig pressekonference i Moskva.

FN's særlige udsending til Syrien, Staffan de Mistura, skulle tirsdag sende invitationer ud til de oppositionsgrupper, som FN vil have med ved forhandlingsbordet i Genève, hvor forhandlinger ventes indledt fredag.

- Invitationerne bliver udsendt tirsdag. Vi planlægger efter, at forhandlingerne indledes 29. februar og fortsætter i seks måneder, sagde FN-diplomaten mandag.

Lavrov siger, at en af de stormagter, som støtter fredsforhandlingerne - formentligt Tyrkiet - er imod, at kurdere deltagere i fredsforhandlingerne. I særdeleshed er det pågældende land imod Det Syriske Kurdiske Demokratiske Unionsparti (PYD).

- Hvis dette parti ikke deltager, så kan vi ikke opnå de resultater, som vi ønsker, hvilket er en endelig politisk løsning i Syrien, siger Lavrov.

Lavrov gør det imidlertid klart, at Rusland ikke vil nedlægge "veto", hvis kurderne ikke bliver inviteret med, og han siger, at det er op til de Mistura at afgøre, hvilke oppositionsgrupper som skal deltage.

Tyrkiet anser PYD for at være en forlængelse af det forbudte Kurdistans Arbejderparti, PKK.

Forholdet mellem Rusland og Tyrkiet er yderst spændt, efter at det tyrkiske luftvåben sidste år skød et russisk kampfly ned i den tyrkisk-syriske grænseregion.

PKK indledte et oprør mod den tyrkiske stat i 1984. I juli i fjor opblussede konflikten mellem PKK og det tyrkiske militær op igen, da en våbenhvile brød sammen efter to og et halvt år.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.