Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland vil gengælde nye amerikanske sanktioner

USA's regering kan godt droppe illusionen om, at sanktioner har nogen som helst effekt, lyder det fra Moskva.

Moskva. Rusland vil svare håndfast igen på nye amerikanske sanktioner rettet mod russiske forretningsfolk, virksomheder og embedsfolk med tætte forbindelser til præsident Vladimir Putin.

- Naturligvis vil vi ikke lade dette angreb eller nye antirussiske angreb passere uden et skarpt modsvar, skriver det russiske udenrigsministerium i en erklæring fredag.

USA begrunder de nye tiltag med det russiske styres "ondsindede aktiviteter". Deriblandt Ruslands påståede forsøg på at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Men udenrigsministeriet i Moskva opfordrer i meddelelsen den amerikanske regering til at "droppe forestillingen" om, at sanktioner har nogen effekt. Tværtimod vil de få det russiske folk til at stå sammen.

- Rusland vil uanset omfanget af pres ikke afvige fra sin valgte kurs, skriver ministeriet.

Ruslands forhold til USA og andre vestlige lande er den seneste tid blevet yderligere forværret.

Russiske diplomater er blevet udvist fra flere lande som følge af et giftangreb mod den tidligere russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter i England 4. marts.

De nye sanktioner kommer efter pres fra den amerikanske kongres. Her har man efterlyst, at folk tæt på Putin straffes.

Blandt de syv oligarker, der rammes, er Oleg Deripaska. Han sidder på det meste af det russiske marked for aluminium. Også topchefen for energigiganten Gazprom, Aleksej Miller, er på sanktionslisten.

Med sanktionerne kan den amerikanske regering indefryse alle former for aktiver, de syv personer måtte have i USA.

Hvilket modsvar Rusland har i tankerne, fremgår ikke af meddelelsen fra udenrigsministeriet i Moskva.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.