Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland: USA-angreb på syriske styrker er beklageligt

Syrien kalder USA-ledet angreb på regimestyrker med over 100 dræbte en krigsforbrydelse.

Syriens regering mener, at angrebet, der kostede mindst 100 livet, er en krigsforbrydelse.
Syriens regering mener, at angrebet, der kostede mindst 100 livet, er en krigsforbrydelse.

Ruslands ambassadør i FN, Vassilij Nebensija, kalder et USA-ledet angreb i Syrien "beklageligt" og vil tage sagen op i bag lukkede døre i FN's Sikkerhedsråd.

Syriens regering mener, at angrebet, der kostede mindst 100 livet, er en krigsforbrydelse.

Koalitionen bombede natten til torsdag de prosyriske styrker.

Det skete, efter de regimevenlige styrker havde angrebet Syriens Demokratiske Styrkers (SDF) hovedkvarter i provinsen Deir al-Zor.

SDF, der bekæmper præsident Bashir al-Assads regering, støttes af USA.

»Det er meget beklageligt, og vi vil rejse dette emne, og vi vil spørge dem om, hvad der skete,« siger den russiske FN-ambassadør.

Ifølge ham var der formentlig ingen russiske soldater i området, da angrebet skete.

Rusland har under den seks år lange krig i Syrien støttet Assad-regeringen.

De russiske styrker har i flere år været dybt involveret i angreb inde i Syrien.

I et brev til FN's generalsekretær skriver Syriens udenrigsministerium, at angrebet "udgør en krigsforbrydelse og en forbrydelse mod menneskeheden".

Ifølge en amerikansk embedsmand blev over 100 prosyriske angribere dræbt under angrebet.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.