Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland truer Sverige med militær reaktion: Det er ikke personligt, det er ren business

Hvis svenskerne ansøger om NATO-medlemskab, vil Ruslands militær reagere. Det siger Ruslands udenrigs­minister ifølge Sergej Lavrov. Sverige reagerer kraftigt på udmeldingen.

Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov lægger ikke fingre imellem, når han kommenterer Sverige og landets forhold til NATO. Arkivfoto: Sergej Karpukhin/Reuters
Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov lægger ikke fingre imellem, når han kommenterer Sverige og landets forhold til NATO. Arkivfoto: Sergej Karpukhin/Reuters

Rusland kommer til at reagere, hvis Sverige går med i NATO, verdens største militærsamarbejde. Da han bliver spurgt om, hvilken reaktion der kan blive tale om, siger han, at det er op til Ruslands militær og forsvars­ministerium at afgøre. Så kontant og intimiderende er beskeden fra Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i et eksklusivt interview i den svenske avis Dagens Nyheter.

»Det er hver lands ret at beslutte formerne for sin sikkerhed, men man må forstå, at hvis militær infrastruktur nærmer sig Ruslands grænser, kommer vi givetvis til at vedtage nødvendige, militærtekniske foranstaltninger. Det er der ikke noget personligt i, det er bare ren business,« siger Lavrov til avisen.

Et potentielt NATO-medlemskab har været et varmt emne i både Sverige og Finland, siden Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i februar 2014. Den øgede aktivitet fra russiske fly og ubåde i Østersøen har gjort emnet endnu varmere og fået både Sverige og Finland til at indgå i en tættere militæralliance med de nordiske lande.

Proportionalt svar

Alliancen betyder blandt andet, at det bliver lettere for Danmark og Sverige at bistå hinanden i landenes respektive luftrum. Det og NATOs øgede tilstedeværelse i de baltiske lande er tegn på en optrapning af konflikten, mener udenrigsministeren:

»Vores svar er absolut passende og proportionelt. Det er nødvendigt ud fra vores behov for at have et beredskab til enhver tænkelig situation med tanke på, at den russofobiske minoritet i NATO, efter at have mislykkedes med at finde sin eksistensberettigelse i Afghanistan, forsøger at forene alliancen på et antirussisk grundlag ved at fremstille Rusland som en trussel mod alt og alle.«

Sveriges statsminister, Stefan Löfven, reagerer kraftigt på den russiske ministers udtalelser over for nyhedsbureaet TT, hvor han kalder dem for »unødvendige«.

»Vi i Sverige bestemmer selv vores forsvars- og sikkerhedspolitik. Intet andet land styrer det end os,« siger Löfven og fortsætter:

»Vi bestemmer selv, hvad vi gør i Sverige. Det er ikke noget, som noget andet land har anledning til at have en mening om.«

Sergej Lavrovs bastante udtalelser i interviewet har desuden fået det svenske udenrigsministerium til at kontakte Ruslands ambassadør for at tale om det, ministeren siger.

Sverige ødelagde relationer

Rusland har gennemført flere militærøvelser i Østersøen og på grænsen til nabolandene, som Sverige også har mærket til. En af de større var tilbage i efteråret 2013, hvor russerne simulerede et angreb på Sverige med atomvåben. Det var før foråret 2014, da et samlet EU indførte sanktioner mod Rusland på grund af Ukraine-krisen.

Ikke overraskende mener den russiske udenrigsminister også, at det var svenskernes skyld, at den gode tone mellem de to lande forsvandt.

»Det skete ikke på vores initiativ. Fra Stockholms side blev det meddelt, at kontakterne skulle fryses, fordi man tilsluttede sig EUs sanktioner. Det var en følge af, at Bruxelles af en eller anden grund følte sig forulempet af vores reaktion på det væbnede statskup i Kiev, hvor nationalister kom til magten og offentligt begyndte at true med at udslette russerne og de russisktalende i Ukraine,« siger Lavrov.

Lavrov, der har været udenrigsminister siden 2004, brugte desuden en del af inter­viewet på at tordne mod de baltiske lande, som han synes har været »utaknemmelige«, fordi Rusland lod dem få selvstændighed uden vold i 1990erne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.