Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland svarer igen på »grotesk provokation«: USA og Storbritannien stod bag Skripal-angreb

Forgiftning af eksspion er »grotesk provokation« fra vestlige efterretningstjenester, siger russisk spionchef.

Iført sikkerhedsdragter deltog eksperter fra det britiske militær i de tekniske undersøgelser efter giftangrebet på den russiske eksspion Sergej Skripal og hans datter i den britiske by Salisbury i marts. Scanpix/Adrian Dennis
Iført sikkerhedsdragter deltog eksperter fra det britiske militær i de tekniske undersøgelser efter giftangrebet på den russiske eksspion Sergej Skripal og hans datter i den britiske by Salisbury i marts. Scanpix/Adrian Dennis

Attentatet mod den russiske eksspion Sergej Skripal og hans datter i Storbritannien i marts var blot det seneste i en række amerikanske forsøg på at undergrave Rusland.

Det siger chefen for den russiske efterretningstjeneste SVR, Sergej Narysjkin.

Han betegner angrebet som en »grotesk provokation«, der »blev udtænkt af de britiske og amerikanske sikkerhedstjenester«.

Samtidig afviser den russiske spionchef bestemt, at Rusland forsøgte at tage livet af Skripal og datteren med en farlig nervegift.

Narysjkin advarer samtidig om, at Rusland og de vestlige lande ikke må eskalere den nuværende krise til det farlige niveau, man så under den kolde krig.

»Det er vigtigt at stoppe dette uansvarlige spil, hvor indsatsen bliver stadig højere, og stoppe magtanvendelsen mellem stater, inden man ender med en ny Cuba-krise,« siger han.

SVR-lederen beskylder USA for at være blevet for fikseret på at »bekæmpe den ikkeeksisterende, såkaldte russiske trussel«.

Eksspionen Sergej Skripal og hans datter blev alvorligt syge, efter at de havde været eksponeret for nervegiften Novichok i den engelske by Salisbury den 4. marts.

Den britiske premierminister, Theresa May, var hurtigt ude og anklage Rusland for at stå bag angrebet. Som reaktion besluttede hun at udvise 23 russiske diplomater.

USA, Canada og en lang række EU-lande fulgte i sidste uge Storbritanniens eksempel og udviste russiske diplomater. Rusland har svaret igen ved at udvise et tilsvarende antal diplomater fra de pågældende lande.

Eksperter fra Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) er i færd med at undersøge giftangrebet.

Rusland har tilbudt at indgå i en fælles efterforskning af sagen.

Onsdag betegner den britiske delegation i OPCW Ruslands tilbud som »perverst«.

Forslaget er »en splittende taktik og endnu mere fejlinformation, der har til formål at undgå de spørgsmål, som de russiske myndigheder må besvare«, lyder det i et tweet fra de britiske OPCW-udsendinge.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.