Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland skubber Sverige og Finland tættere på NATO

Sverige og Finland vil nu være med i en udrykningstyrke med syv NATO-lande, herunder Danmark. En “mægtig fordel” for Danmark og forsvaret af Østersøen, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han glæder sig desuden over, at al tvivl nu er fjernet: USA bakker 100 procent op om NATOs kollektive forsvar.

Det er en stor fordel, at Finland og Sverige vil være med i en udrykningsstyrke, siger forsvarsminister Claus Hjort.
Det er en stor fordel, at Finland og Sverige vil være med i en udrykningsstyrke, siger forsvarsminister Claus Hjort.

Sverige og Finland engagerer sig i et stadig tættere samarbejde med NATO-landene, og det er rigtig godt for dansk forsvar, mener forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der i det kommende forsvarsforlig netop vil sætte ekstra fokus på forsvaret af Østersøen på grund af truslen fra Rusland.

De to nordiske lande var således med til at diskutere et stærkere forsvarssamarbejde mellem NATO og EU på NATOs forsvarsministermøde torsdag, og fredag skriver Sverige og Finland under på deres deltagelse i den britisk-ledede udrykningsstyrke Joint Expeditionary Force (JEF), som også Danmark, Norge, Holland og de tre baltiske lande deltager i.

Altså en udrykningsstyrke, der hidtil kun har bestået af NATO-lande, og som er tiltænkt at rykke hurtigt ud, hvis NATO eller FN har brug for det. Ganske epokegørende for de to alliancefri lande Sverige og Finland, der dermed er kommet så tæt på NATO, som det kan lade sig gøre uden at være med i forsvarsalliancen.

»Det er en mægtig fordel, for Sverige og Finland vil kunne yde et meget stort bidrag i Joint Expeditionary Force med de kapaciteter, de har. Hvis de rykker ud, vil det være i JEF-regi, men det vil være sammen med NATO-lande,« siger Claus Hjort Frederiksen under NATO-mødet og tilføjer, at det netop kunne være relevant i østersøregionen.

Forsvarsministeren understreger også, at de nordiske lande i forvejen er i gang med at styrke samarbejdet, fordi alle landene om Østersøen er enige om, at det er nødvendigt.

Alle østersølandene er også i gang med at øge deres forsvarsbudgetter, som den danske regering også ønsker, når der til efteråret skal forhandles et nyt femårigt forsvarsforlig.

Sverige: Nødt til at arbejde tættere sammen

Og at være med i Joint Expeditionary Force giver indlysende god mening for Sverige, mener landets forsvarsminister Peter Hultqvist.

»Vi ser det som en mulighed for at udvikle det militære og sikkerhedspolitiske samarbejde,« siger han og tilføjer:

»Sikkerhedsbilledet er forandret med eksempelvis hændelser med fly, der flyver tæt på, og det er et sikkerhedsproblem. Det er meget vigtigt, at landene omkring Østersøen arbejder sammen for at kunne forebygge eventuelle problemsituationer og håndtere eventuelle krisesituationer. For hvis noget sker, så påvirker det alle landene.«

Han fortæller, at Sverige vil tage stilling fra sag til sag i Joint Expeditionary Force, så landet ikke kommer i konflikt med sin position som alliancefri, men at netop forsvaret af Østersøen forener Sverige, Finland og NATO-landene.

Det tættere forsvarssamarbejde mellem Danmark og Sverige, der er udviklet de seneste år, har allerede ført til konkrete fordele. Hvis et dansk jagerfly skal på vingerne og afvise russiske fly ved Bornholm, kan det danske fly nu flyve den hurtigste vej gennem svensk luftrum med det samme, mens det skulle slå en omvej tidligere.

Sidste år åbnede Sverige og Finland også for, at NATO-styrker kan træne på deres territorium eller sågar komme til undsætning i en krisesituation.

Hultqvist understreger dog, at den svenske regering ikke har nogen planer om, at Sverige skal være medlem af NATO. Meningsmålingerne viser da også, at de fleste svenskere ikke ønsker et svensk NATO-medlemskab. Billedet er det samme i Finland.

Dansk forsvarsforlig med fokus på Østersøen

Claus Hjort Frederiksen fortæller videre, at det kommende danske forsvarsforlig vil have særligt fokus på at styrke forsvaret i Østersøen, og at det stemmer ganske godt med de nye - ikke offentlige - styrkemål, som NATO-landene nu er enige om.

Forsvarsforliget skal forhandles til efteråret, men der tænkes allerede højt om tre elementer. Nemlig missiler på de danske fregatter. Udstyr til at opdage ubåde i dansk farvand. Samt en stående brigade på 4.000-5.000 soldater, som kan sendes uden for landets grænser med kampvogne, transportenheder og føringshovedkvarter, så dansk forsvar kan påtage sig større opgaver i udlandet.

De to første elementer handler i høj grad om afskrækkelse af Rusland.

»Vi er nødt til i dansk sammenhæng at have ekstra opmærksomhed på østersøregionen, som er vores nærområde, og hvordan vi kan bidrage til en effektiv afskrækkelse af Rusland, så de ikke får nogle “gode idéer” i det område,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Brigaden handler ikke mindst om, at flere lande skal kunne løfte større opgaver i NATO-regi, men forsvarsministeren understreger, at der ikke bliver tale om at ansætte 4.000-5.000 nye soldater i det danske forsvar, ligesom det er uvist, hvor stor brigaden bliver, hvis der altså overhovedet kan opnås politisk enighed om en sådan stående brigade.

Fuld USA-støtte til NATO

Claus Hjort Frederiksen glæder sig desuden over, at der nu ikke længere er nogen som helst tvivl om, at USA bakker 100 procent op om NATO og forsvarsalliancens musketéred om, at et angreb på én allieret er et angreb på samtlige allierede.

På NATO-topmødet i sidste måned undlod USAs præsident, Donald Trump, højst overraskende at give uforbeholden opbakning til NATOs kollektive sikkerhedsgaranti, men siden har både Trump samt Senatet og Repræsentanternes Hus gjort det klart, at USA står 100 procent bag sikkerhedsgarantien.

Og det satte USAs forsvarsminister, Jim Mattis, en tyk streg under på torsdagens forsvarsministermøde.

»Vi kan alle konstatere, at præsidenten var lidt længe om at sige det. Men nu er al tvivl renset af bordet, og det var Mattis ekstrem tydelig om ved mødet,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.