Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland sender nordkoreanske gæstearbejdere hjem

I henhold til en beslutning i FN's Sikkerhedsråd har Rusland taget hul på hjemsendelser af nordkoreanere.

Rusland er begyndt at hjemsende nordkoreanske gæstearbejdere i henhold til en FN-resolution. Billedet er fra en kinesisk tekstilfabrik, hvor hovedparten af de ansatte var nordkoreanere, som også er returneret til hjemlandet. Scanpix/Ryan Mcmorrow/arkiv
Rusland er begyndt at hjemsende nordkoreanske gæstearbejdere i henhold til en FN-resolution. Billedet er fra en kinesisk tekstilfabrik, hvor hovedparten af de ansatte var nordkoreanere, som også er returneret til hjemlandet. Scanpix/Ryan Mcmorrow/arkiv

Rusland er i henhold til en beslutning i FN begyndt at hjemsende nordkoreanske gæstearbejdere.

Det oplyser Ruslands ambassadør i Nordkorea, Alexander Matsegora, til journalister i New York.

»Mange guvernører er begyndt at deportere koreanere,« siger han ifølge nyhedsbureauet Tass og henviser til en resolution vedtaget i FN før jul.

FN's Sikkerhedsråd blev i december enige om at indføre nye sanktioner mod Nordkorea som følge af landets missil- og atomprogram.

Deriblandt, at nordkoreanere, der arbejder i udlandet, skal vende hjem inden for to år.

Og det er i det lys, at de russiske hjemsendelser skal ses.

Ifølge ambassadør Alexander Matsegora er der i Ruslands fjernøstlige regioner omkring 12.000 gæstearbejdere fra Nordkorea.

Han understreger, at de russiske myndigheder ikke tvangsdeporterer nordkoreanere, som ikke ønsker at vende hjem.

»Vi returnerer ingen til Nordkorea med magt. Det har vi aldrig gjort,« siger han.

Ved at begrænse nordkoreanske arbejderes mulighed at søge beskæftigelse i udlandet håber FN, at leder Kim Jong-un fratages økonomiske midler til at udvikle raketter og atomvåben.

De mange tusinde nordkoreanske arbejdere i udlandet sender størstedelen af den hårde valuta, som de indtjener, hjem til Nordkorea.

Titusindvis af nordkoreanere arbejder i udlandet. Hovedparten i Kina og Rusland.

I 2015 sagde FN's særlige observatør for menneskerettigheder i Nordkorea, Marzuki Darusman, at de udsendte nordkoreanere arbejder under nærmest slavelignende forhold og indtjener over to milliarder dollar årligt til regimet i Pyongyang.

Ifølge Darusman var over 50.000 nordkoreanere i 2015 beskæftiget i udenlandske virksomheder. Typisk som mine- eller byggearbejdere eller i skovindustrier.

I snit tjente de mellem 120 og 150 dollar om måneden. Ofte for arbejdsdage på 20 timer.

Derimod sendte arbejdsgiverne væsentligt større beløb til den nordkoreanske regering, hævdede Marzuki Darusman.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.