Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland sætter stadig tonen i Syrien

Med oprettelsen af fire såkaldte de-eskaleringszoner i Syrien uden USAs samtykke, signalerer Rusland, hvem der tager de store beslutninger i Syrienkrigen. Tyrkiet og Iran nyder også godt af aftalen.

Den russiske kommandant Sergej Rudskoj taler ved en pressekonference i Moskva om de/eskaleringszonerne i Syrien.. / AFP PHOTO / Vasily MAXIMOV
Den russiske kommandant Sergej Rudskoj taler ved en pressekonference i Moskva om de/eskaleringszonerne i Syrien.. / AFP PHOTO / Vasily MAXIMOV

MELLEMØSTEN: USA har ikke nogen plads ved forhandlingsbordet om Syriens fremtid i Kasakhstans hovedstad Astana.

Derfor var det Rusland, Tyrkiet og Iran, der fredag morgen alene tog beslutningen om at oprette fire såkaldte de-eskaleringszoner i Syrien.
Aftalen om de fire zoner er, ifølge den russiske udenrigsminister Sergej Lavrovs udtalelser på en pressekonference, en vigtigt skridt mod en endelig afslutning af den mere end seks år lange krig.
Aftalen omfatter zoner omkring byerne Idlib, Homs, Damaskus og den sydlige by Deraa. Den trådte i kraft fredag ved midnat og skal indtil videre vare seks måneder.

I løbet af den kommende måned forventes Rusland, Iran og Tyrkiet at oprette en særlig mekanisme, der skal garantere, at zonerne opretholdes.

Mens aftalen præsenteres som et vigtigt gennembrud af Rusland, Tyrkiet, Iran og det syriske regime, er den blevet modtaget en anelse køligere i Vesten. Ikke kun fordi den er indgået bag om ryggen på USA, og hermed signalerer, at det er Rusland, der sætter tonen i Syrienkrigen. Men også fordi oprettelsen af de såkaldte de-eskaleringszoner ikke ventes at stoppe kampene, men derimod give Rusland, Iran og Rusland endnu større kontrol i de forskellige dele af Syrien. Og det er til stor frustration for store dele af den syriske opposition, der også dagligt kæmper mod russiske og iranske soldater inden for de syriske grænser.

Osama abu Zayd, der er talsmand for den syriske opposition ved forhandlingerne i Astana, siger til al-Jazeera, at det er helt »ufatteligt« at Iran skal agere garant for fred i Syrien.

»Vi kan slet ikke forestille os, at Iran spiller fredsmagerens rolle,« siger han.

Hertil kommer, at der er opstået tvivl om, hvordan Tyrkiet, Rusland og Iran vil håndhæve det flyveforbud, der gælder over de enkelte zoner. Og den forvirring giver allerede anledning til modstridende udtalelser fra Rusland og USA.

»Alle zonerne er lukkede for Den Internationale Koalitions fly,« siger den russiske topforhandler Alexander Lavrentyjev, ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency.

»Det er en klar besked til USA,« skriver analytikeren Seth Frantzman i det israelske dagblad Jerusalem Post, og antyder, at aftalen er et forsøg på at udmanøvrere USAs rolle i krigen, der indtil videre er fokuseret på hjælp til de syriske kurdere og bombning af Islamisk Stat.
»Mens USA slår rødder blandt kurderne i det nordøstlige Syrien, bliver amerikanernes rolle ikke accepteret af Tyrkiet, Iran eller Rusland,« skriver Seth Frantzman.
USA har meddelt, at flyveforbudet over de fire de-eskaleringszoner ikke vil få indflydelse på USAs kamp mod Islamisk Stat, hvortil USA bruger store dele af det nordsyriske luftrum.
»Koalitionen vil fortsætte med at ramme Islamisk Stat overalt, for at sikre at de ikke har nogle fristeder,« siger Pentagons talsmand Adrian JT Rankine-Galloway til al-Jazeera.
Og mens det er muligt, at USA vil være i stand til at fortsætte sit bombardement af Islamisk Stat, synes USAs vigtigste allierede i Syrien, at blive hårdt ramt af de-eskaleringszonerne.
For reelt set giver sikkerhedszonen i den nordlige Idlibprovins Tyrkiet adgang til de områder, som de syriske kurdere gennem hele krigen har forsøgt at omdanne til et sammenhængende kurdisk domineret bælte langs grænsen til Tyrkiet.

Den kurdiske analytiker Kani Xulam ser aftalen om de-eskaleringszonerne som en klar sejr for Tyrkiet.
»Zonerne vil markere enden på Den Kurdiske Folkehærs aspirationer om at skabe en korridor mellem byen Afrin og Middelhavet. Via samarbejde med nogle af Syriens arabere havde kurderne håbet at kunne skabe adgang til havet. Det vil ikke længere være muligt,« siger han til Kurdistan 24.
Aftalen om de såkaldte de-eskaleringszoner omfatter ikke de to største oppositionsgrupper Islamisk Stat og Jabhat Fatah al-Sham. Og derfor anses aftalen også som et russisk anført forsøg på at splitte den syriske opposition ved at fortsætte bombardementet af disse to grupper, mens andre ikke rammes.

Den allersydligste de-eskaleringszone omfatter området, der grænser op til de israelsk kontrollerede dele af Golanhøjderne.
Israel frygter, at Iran og det syriske regime vil benytte aftalen om de-eskaleringszonerne til at rykke ind i de oprørskontrollerede områder ved Israels grænse, og styrke Irans og Hizbollahs tilstedeværelse på denne frontlinje. Et scenarie Israel opfatter som en rød linje.
»Vi har en rød linje. Vi vil ikke tillade Iran at bruge Hizbollah til at åbne endnu en terrorfront mod os i Golan,« sagde Israels premierminister Benjamin Netanyahu under et besøg i Moskva i 2016, ifølge The Israel Project.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.