Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland opretter hjemmeside, der stempler internationale medier som »fake news«

Det er ikke kun Donald Trump, der snakker om »fake news«. Nu bruger det russiske udenrigsministerium også udtrykket til at afvise kritiske historier fra internationale medier.

Sergej Lavrov, den russiske udenrigsminister. Her fra 2011.
Sergej Lavrov, den russiske udenrigsminister. Her fra 2011.

»Rusland overvejer at sende Snowden retur til USA,« »Rusland planlagde at vælte Montenegros regering,« »Favoritten til det franske præsidentvalg siger, at Rusland hacker ham« og »Vitaly Churkin er den femte mistænkelige dødsfald indenfor tre måneder blandt russiske diplomater.«

Således lyder overskrifterne på fire af de historier, som Ruslands udenrigsministerium nu offentligt har kategoriseret som »fake news«. Det er ellers artikler, der stammer fra velrenommerede medier som Bloomberg, Telegraph og NBC News. Men der er tale om løgne og forkerte oplysninger, mener russiske udenrigsministerium.

I alle fire tilfælde har udenrigsministeriet taget et billede af artikler, linket til dem og sat et stort, rødt stempel henover billederne med påskriften: »FAKE«, der betyder »falsk« eller »usandt«, samt teksten »False information! It contains,« der kan oversættes til »Indeholder falske informationer!«. Billedet er beskåret, så man ikke kan se resten af teksten.

Hvilke dele af artiklen, der er usande, specificerer det russiske udenrigsministerium dog ikke. I stedet skriver de: »Denne artikel fremsætter information, der ikke stemmer overens med virkeligheden«. Et budskab man i øvrigt kan få på både engelsk og russisk.

Dermed fortsætter den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tilsyneladende den linje, den amerikanske præsident, Donald Trump, har lagt over for flere store amerikanske og internationale medier.

»De FALSKE NYHEDSMEDIER (New York Times, NBC News, ABC, CBS, CNN) er ikke min fjende, det er det amerikanske folks fjende,« skrev Donald Trump eksempelvis på Twitter den 17. februar, ligesom han flere gange både i taler og på pressemøder har kritiseret visse medier for at bringe forkerte historier og falske oplysninger.

Det er dog værd at bemærke, at det russiske udenrigsministerium ikke skyder på nationale medier, som Trump gør det. I stedet har der hidtil været tale om britiske og amerikanske medier – deriblandt New York Times, som der altså bliver langet ud efter i både Washington og Moskva, men som også så en stor stigning i antallet af abonnenter efter Donald Trumps valgsejr i november.

Ifølge Reporters Without Border, der hvert år laver en oversigt over pressens frihed i alle verdens lande, placerede pressefriheden i Rusland sig på en lidet flatterende 148. plads ud af de opgjorte 180 lande. USA indtog en 41. plads, lige foran lande som Burkina Faso og Botswana. Opgørelsen for 2016 er dog lavet, inden Donald Trump overtog nøglerne til det hvide hus.

Samme rangliste viser i øvrigt, at Finland, Holland og Norge er de lande, hvor pressefriheden er størst. Derefter følger Danmark på en fjerdeplads, mens New Zealand runder top fem af.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.