Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland nedlægger veto mod resolution rettet mod Iran

Rusland afviser resolution, der tager sigte på Iran, som beskyldes for at bryde våbenembargo mod Yemen.

New York. Rusland har nedlagt veto mod et udkast til en resolution i FN's Sikkerhedsråd, som tog sigte mod Iran, der mistænkes for at bryde en våbenembargo mod Yemen.

I resolutionsteksten henvises der til en rapport fra FN. Her anklages Iran for at ignorere forbuddet mod at forsyne den shiamuslimske oprørsbevægelse i Yemen med våben.

Eksperter fra FN har undersøgt rester af missiler affyret fra Yemen mod Saudi-Arabien sidste år. De fastslog i en rapport i januar, at missilstykkerne svarer til et iransk fremstillet missil.

Rapporten konkluderer på den baggrund, at Iran har forbrudt sig mod FN's våbenembargo fra 2015 mod Yemen.

Iran har ikke formået at "tage de nødvendige foranstaltninger" for at forhindre levering af missiler og droner til oprørerne i Yemen, hedder det i rapporten.

Storbritanniens viceambassadør i FN opfordrede på mødet i Sikkerhedsrådet medlemmerne "til ikke at vige tilbage fra at holde lande, som med deres ageren underminerer international fred og sikkerhed, ansvarlige".

I et forsøg på at sikre opbakning til resolutionen fra Rusland fjernede Storbritannien først en fordømmelse af Iran i udkastet. Kort før afstemningen blev teksten yderligere redigeret for at komme Rusland i møde.

Men Ruslands FN-ambassadør, Vassilij Nebenzia, var ikke tilfreds.

11 af Sikkerhedsrådets medlemmer stemte for det britiske udkast, Rusland og Bolivia stemte imod, mens Kina og Kasakhstan afstod fra at stemme, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Iran afviste mandag endnu engang påstandene om at have forsynet Yemen med våben.

Yemen, den arabiske verdens fattigste nation, har siden 2014 været kastet ud i en borgerkrig.

Krigen blev udløst, da houthierne indtog hovedstaden Sanaa og fordrev den internationalt anerkendte regering.

Siden marts 2015 har en koalition anført af Saudi-Arabiens militær og støttet af USA bekæmpet oprørerne i Yemen. Saudi-Arabien beskylder ærkefjenden Iran for at støtte houthierne.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.