Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland nedlægger veto mod ny Syrien-resolution i FN

Det er 11. gang, at Rusland forhindrer en resolution mod Syrien i at blive vedtaget i FN's Sikkerhedsråd.

New York City. Rusland har nedlagt veto mod en FN-resolution, der skulle forlænge en undersøgelse af, hvem der var ansvarlig for giftgasangreb i Syrien.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Undersøgelsens mandat tilhører ekspertgruppen Joint Investigative Mechanism (JIM), og det skulle have været forlænget i 30 dage.

Det er anden gang på 24 timer, at Rusland nedlægger veto mod en resolution, der skulle forlænge ekspertgruppens mandat. Det er 11. gang i alt, at Rusland nedlægger veto mod en resolution i Sikkerhedsrådet mod Ruslands allierede Syrien.

Det var Japan, der tog initiativ til resolutionen. Med russernes veto er JIM's undersøgelse endegyldigt slut.

Det betyder, at det bliver besværligt at holde nogen ansvarlig for angreb med kemiske våben i Syrien.

Efter afstemningen var der vrede at spore hos USA's FN-ambassadør, Nikki Haley.

- Rusland har ingen interesse i at finde fælles fodslag med resten af Sikkerhedsrådet og redde JIM. Rusland vil ikke erklære sig enig i noget, der kan kaste lys på brugen af kemiske våben fra dets allierede syriske regime, siger Haley ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er så simpelt og skamfuldt, fortsætter hun.

Det japanske forslag fandt vej til Sikkerhedsrådet, efter at Rusland torsdag nedlagde veto mod USA's resolution, der sigtede mod at give JIM endnu et år til at efterforske sagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.