Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland melder om mange dræbte russere i Syrien

Russiske myndigheder siger, at mange russere og andre fra eks-sovjetrepublikker er dræbt ved et slag i Syrien.

Russiske soldater på en vej nær Deir al-Zor i 2017. Nu meldes der om, at der den 7. februar var et større slag i området, og her skal en del russere være dræbt og såret. Ingen af dem var fra Ruslands væbnede styrker, siger det russiske udenrigsministerium. Reuters/Omar Sanadiki
Russiske soldater på en vej nær Deir al-Zor i 2017. Nu meldes der om, at der den 7. februar var et større slag i området, og her skal en del russere være dræbt og såret. Ingen af dem var fra Ruslands væbnede styrker, siger det russiske udenrigsministerium. Reuters/Omar Sanadiki

Adskillige dusin russere og personer fra andre tidligere sovjetrepublikker er dræbt eller såret under et slag i Syrien for nylig.

Det siger udenrigsministeriet i Moskva, Ruslands udenrigsministerium.

Ministeriet siger videre, at de dræbte ikke var russiske soldater.

Tidligere har en talskvinde for udenrigsministeriet sagt, at op til fem russere blev dræbt.

Men andre kilder har sagt til Reuters, at måske 100 russiske lejesoldater blev dræbt ved et amerikansk luftangreb. Andre 200 skal være blevet såret.

Reuters skrev i sidste uge, at de russiske lejesoldater kom fra det private sikkerhedsfirma, der kaldes Wagner.

Nyhedsbureauets kilder var blandt andet en læge, der arbejdede på et militærhospital i Moskva. Her var sårede lejesoldater fra slaget i Syrien indlagt.

De mange russere blev ifølge oplysningerne dræbt eller såret den 7. februar ved byen Deir al-Zor.

Her var syriske regeringssoldater, loyale militser og Wagner-soldater i offensiven mod en kurdisk milits, der blev trængt tilbage.

Kurderne fik fat på deres amerikanske allierede, der sendte fly i luften, og flyene bombede syrerne og Wagner-gruppen.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.