Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland kræver adgang til eksspions datter

Julia Skripal er i bedring, og derfor vil Rusland have adgang til hende, oplyser landets udenrigsminister.

Tidligere på måneden blev Julia og hendes far, Sergej Skripal, fundet livløse på en bænk i Salisbury i Storbritannien.
Tidligere på måneden blev Julia og hendes far, Sergej Skripal, fundet livløse på en bænk i Salisbury i Storbritannien.

Moskva. Rusland kræver nu at få adgang til den tidligere dobbeltspion Sergej Skripals datter.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

»Vi kræver endnu en gang at få adgang til Julia, da hun er russisk statsborger,« siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, på en pressekonference i Moskva.

Tidligere på måneden blev Julia og hendes far, Sergej Skripal, fundet livløse på en bænk i Salisbury i Storbritannien.

De to blev i livstruende tilstand indlagt på hospitalet Salisbury District Hospital.

Sergej Skripal, som kom til England i forbindelse med en større spionudveksling, menes at være målet for et angreb med nervegift.

Torsdag kunne hospitalet oplyse, at Julia er i hastig bedring.

»Vi er glade for at kunne fortælle, at Julia Skripals helbred har været i hastig bedring, og hun er ikke længere i kritisk tilstand. Hendes tilstand er stabil,« oplyser hospitalet.

Efterforskere i Storbritannien nåede i dagene efter hændelsen frem til, at Rusland med »stor sandsynlighed« stod bag angrebet på de to familiemedlemmer. Flere andre i domkirkebyen blev også syge.

Far og datter blev forgiftet med Novichok, der er en militært udviklet nervegift fra Rusland, lød det fra premierminister Theresa May.

Rusland har afvist, at landet står bag.

Hændelsen har udløst en stribe sanktioner fra USA og Europa, som har udvist et stort antal diplomater. Rusland har sagt, at de vil gengælde udvisningerne.

Teknikere har torsdag fjernet hoveddøren i Skripals hus i Salisbury, da man har fundet rester af nervegiften på døren.

Politiet oplyser ifølge avisen Daily Mail, at døren er fragtet væk, så man kan foretage undersøgelser af den.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.