Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland kalder giftangreb i Syrien for falske nyheder

Gruppen De Hvide Hjelme har fundet på historien om giftangreb i Syrien, siger russisk militær.

Hundredvis af mennesker har ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO haft symptomer på at være kemisk forgiftet.
Hundredvis af mennesker har ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO haft symptomer på at være kemisk forgiftet.

Moskva. Russisk militær siger, at det har taget prøver på det sted, hvor der angiveligt er sket et angreb med kemiske våben i byen Douma i Syrien.

Der er ikke spor af gift, siger militæret ifølge det russiske nyhedsbureau RIA.

RIA skriver også, at Rusland torsdag vil sende russisk militærpoliti til Douma.

Samtidig skriver et andet russisk nyhedsbureau, nemlig Tass, at russisk militær mener, at gruppen De Hvide Hjelme har fundet på historien om angrebet med gift.

Ifølge Tass skal aktivister fra De Hvide Hjelme have manipuleret og optaget en film, hvor det skal se ud, som om der er ofre for et giftangreb.

De Hvide Hjelme er en af oprørernes redningsgrupper, der hjælper sårede på slagmarken i Syrien.

Angrebet med gift menes at være sket i Douma i lørdags. 60 mennesker meldes dræbt.

Hundredvis af mennesker har ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO haft symptomer på at være kemisk forgiftet.

Angrebet har fået USA's præsident, Donald Trump, til at true med, at USA vil rette et militært angreb mod Syrien.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.