Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland kæmper med næb og klør mod NATO på Balkan

Rusland straffer NATOs nyeste medlem med handelsembargo og indrejseforbud. Målet er et bælte af loyale regeringer på Balkan, siger russisk ambassadør.

Montenegros medlemskab i NATO trådte formelt i kraft mandag og er blevet mødt med en stiv kuling af skældsord i Moskva.
Montenegros medlemskab i NATO trådte formelt i kraft mandag og er blevet mødt med en stiv kuling af skældsord i Moskva.

Rødvin og idylliske strande er vigtige indtægtskilder for det lille balkanland Montenegro. Spørger man de russiske myndigheder, bør man dog holde sig langt væk fra begge dele, for vinen er sundhedsskadelig, og badestrandene ligger i et land, der er hærget af »anti-russisk hysteri«. På den baggrund har Rusland lukket for import af landets vin og udsendt advarsler til de op mod 200.000 russiske turister, der årligt besøger Montenegro.

De økonomiske sanktioner kan få alvorlige konsekvenser for det lille land ved Adriaterhavskysten. Men de er kun begyndelsen, lyder det fra det russiske udenrigsministerium.

»I lyset af den fjendtlige linje fra Montenegros regering forbeholder den russiske side sig ret til modsvar,« skrev ministeriet forleden.

Det »fjendtlige« skridt er landets beslutning om at træde ind i NATO. Medlemskabet trådte formelt i kraft mandag og er blevet mødt med en stiv kuling af skældsord i Moskva.

»Aldrig under den nordatlantiske bloks udvidelse er optagelsen af et nyt medlem blevet mødt med en så heftig og smertefuld reaktion,« vurderer den russiske analytiker Maksim Jusin i det russiske dagblad Kommersant.

Montenegro har da også strategisk betydning for Rusland på både Balkan og i middelhavsregionen, og med udvidelsen sætter forsvarsalliancen en stopper for russiske forhåbninger om gennem politisk indflydelse at sikre sig militær flådeplads i Adriaterhavet. Desuden har Montenegro valgt at bakke op om europæiske sanktioner mod Rusland for landets militære intervention i Ukraine.

Russiske rigmænd i Montenegro

Den stærke reaktion skyldes dog også noget så enkelt som forsmåelse, skriver Maksim Jusin. De russiske magthavere føler sig svigtet af et land, der indtil uafhængigheden i 2006 var en del af et Serbien, som er Rusland venligere stemt. Rusland er fortsat Montenegros største udenlandske investor, og op mod 80.000 russiske statsborgere, herunder mange rigmænd og politikere, har fast ejendom i kyststaten.

Men det skulle man måske have tænkt på, før man greb til bøllemetoder, lyder svaret i Montenegro. Landet har 680.000 indbyggere, og de er fortsat delte i spørgsmålet om NATO med 40 procent for og 40 procent imod medlemskabet. Men et tilsyneladende kupforsøg herunder et planlagt snigmord på landets premier­minister i oktober har fået tidligere tiders varme følelser over for Rusland til at kølne.

Ifølge myndighederne stod russiske »militære strukturer« bag kupforsøget, der skulle spænde ben for landets optagelse i NATO. Det blev forpurret med anholdelse af flere end 20 personer i en stor politiaktion. To russiske statsborgere er nu sammen med serbiske allierede sigtet for kupforsøg og terrorisme. Rusland og NATO-modstandere i landet siger på deres side, at historien er opspind og et forsøg på at sværte Moskva.

Også andre af de eks-Jugoslaviske lande har advaret om, at Moskva er rede til at gå langt for at få revanche i regionen. Søndag offentliggjorde The Guardian sammen med lokale undersøgende journalister dokumenter fra efterretningstjenesten i genbolandet Makedonien.

Også Makedonien har de seneste måneder været plaget af lignende politisk uro. Det kulminerede i april, da demonstranter og maskerede mænd stormede parlamentsbygningen og tævede fremtrædende pro-vestlige politikere. Ifølge dokumenterne kom stormløbet efter en månedlang kampagne, der omfattede »stærk undergravende propaganda og efterretningsaktivitet« fra Rusland herunder spredning af misinformation om angivelig vestlig støtte til et »Storalbanien«.

Det har siden vakt opsigt, at den officielle repræsentant fra den serbiske sikkerhedstjeneste i Makedonien blev fotograferet midt i den vrede folkemængde.

Heller ikke den russiske ambassadør i landet lagde skjul på Ruslands ønsker forud for stormløbet, viser et lækket referat fra et møde med en makedonsk diplomat. Her kaldte ambassadøren, Oleg Sjtjerbak, NATO og EU for »sjakaler«.

Ruslands mål er at udvide sin indflydelse på Balkan med »en strimmel af neutrale lande« fra Montenegro over Serbien til Bosnien og Makedonien, sagde han ifølge referatet. Den russiske diplomat appellererede samtidig til landenes fælles ortodoks-kristne religion. Og Oleg Sjtjerbak truede med økonomiske sanktioner, hvis landet fortsætter sin pro-vestlige kurs.

Fremgangsmåden ligner grangiveligt de seneste måneders begivenheder i Montenegro længere nordpå. Her har Moskva nu forbudt ikke bare vin, men også den montenegrinske premierminister, der også støtter landets pro-vestlige kurs, at rejse til Rusland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.