Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland har »alle bombers fader« - fire gange så kraftfuld som USAs »alle bombers moder«

USA kastede for nylig »alle bombers moder« mod IS. Rusland påstår, at de har udviklet en bombe, der er fire gange så kraftfuld.

Efter det amerikanske angreb mod IS med »alle bombers moder« demonstrerede støtter af det afghanske Solidarietsparti mod den amerikanske regering i Kabul, 16. april.
Efter det amerikanske angreb mod IS med »alle bombers moder« demonstrerede støtter af det afghanske Solidarietsparti mod den amerikanske regering i Kabul, 16. april.

Rusland påstår, at de har verdens mest kraftfulde ikke-atom våben. Det skriver CNN.

Det sker, efter at USA for nyligt brugte den mest kraftfulde bombe i sit konventionelle arsenal. Den har fået tilnavnet »alle bombers moder«.

Men det er intet sammenlignet med den bombe, russerne påstår, de har i deres arsenal. De siger, at de har en bombe, der ifølge specifikationer  er fire gange så kraftfuld - velkommen til »alle bombers fader«.

Bomben blev skabt i 2007, og har aldrig været taget i brug. Det er derfor alene informationer fra de russiske myndigheder selv, der peger på, at bomben er den mest kraftfulde i verden - men udsagnet bliver bakket op af to pensionerede militære analytikere fra USA.

»Vi mener, at den findes. Russerne har været blandt foregangsmændene af disse termobariske våben. Jeg tvivler ikke på, at de kunne bygge det her. Det passer ind i deres teknologiske evner,« siger Rick Francona, militær-analytiker og tidligere militærattaché i Syrien til CNN.

»Alle bombers fader« er en termobarisk bombe. Det betyder, at den virker både gennem varme og tryk, mens almindelige bomber alene virker igennem trykbølger. Den eksploderer ved langt højere temperaturer end andre bomber.

»Resultatet er, at alt levende indenfor detontationsområdet bliver fordamet. Det gør »alle bombers fader« til et spektakulært forfærdeligt våben,« siger den pensionerede militæranalytiker Cedric Leighton.

Da Rusland annoncerede bomben i 2007, sagde den daværende militærchef Aleksander Rushkin, at testen af en ny bombe, »der kan sende chokbølger med en atombombes kraft«, var færdiggjort.

Russiske statsmedier beskriver bombens specifikationer således:

Dens eksplosionskraft svarer til 44 TNT (Trotyl). Til sammenligning har »alle bombers moder« en styrke på 11 tons TNT, mens atombomben, der destruerede Hiroshima under anden verdenskrig, eksploderede med en energiladning svarende til 15.000 TNT.

Den vejer angiveligt 7.100 kilo. »Alle bombers moder« vejer 8.200 kilo.

Dens eksplosions-radius er 300 meter - det dobbelte af »alle bombers moder«.

I slutningen af 2016 bebudede den amerikanske præsident Donald Trump og den russiske Vladimir Putin et nyt atomvåbenkapløb.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.