Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland gør gengæld og udviser 23 britiske diplomater

23 britiske diplomater skal være ude af Rusland inden for en uge, siger udenrigsministeriet i Moskva.

Det russiske udenrigsministerium meddeler lørdag, at det udviser 23 britiske diplomater.
Det russiske udenrigsministerium meddeler lørdag, at det udviser 23 britiske diplomater.

Moskva/London. Det russiske udenrigsministerium meddeler lørdag, at det udviser 23 britiske diplomater.

De har fået en uge til at pakke deres kufferter og være ude af landet.

Samtidig meddeler ministeriet, at en tilladelse til at åbne et generalkonsulat i Sankt Petersborg trækkes tilbage.

Desuden skal briterne lukke British Council. Det er Storbritanniens organisation for kultur- og uddannelsesmæssig samarbejde internationalt.

Ifølge hjemmesiden for British Council i Rusland ligger det i Moskva.

- 23 diplomater på den britiske ambassade i Moskva erklæres persona non grata og skal være ude inden en uge, hedder det i en erklæring fra udenrigsministeriet.

Erklæringen er udsendt, kort efter at Storbritanniens ambassadør, Laurie Bristow, har fået overbragt samme besked på et møde i ministeriet.

Udvisningen kommer som svar på, at Storbritannien i onsdags udviste 23 russiske diplomater. Det skete i kølvandet på angrebet med nervegift mod en russisk eksspion og hans datter.

Sergej Skripal og datteren Julia blev 4. marts fundet bevidstløse i byen Salisbury i det sydvestlige England.

Skripal var tidligere dobbeltagent, men kom til Storbritannien i 2010 i forbindelse med en udveksling af spioner mellem Rusland og USA.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.