Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland forhindrer en række angreb i Moskva

Planlagte angreb i Moskva var ifølge sikkerhedstjeneste organiseret af ledende IS-medlemmer i Syrien.

Den russiske sikkerhedstjeneste FSB oplyser, at den har forhindret en bande i at udføre en række større bombeangreb mod forretningscentre og metrostationer i Moskva.
Den russiske sikkerhedstjeneste FSB oplyser, at den har forhindret en bande i at udføre en række større bombeangreb mod forretningscentre og metrostationer i Moskva.

Den russiske sikkerhedstjeneste FSB oplyser, at den har forhindret en bande i at udføre en række større bombeangreb mod forretningscentre og metrostationer i Moskva.

Angrebene skal være planlagt af medlemmer af Islamisk Stat i Syrien.

»Sikkerhedsofficerer foretog anholdelser af gruppens medlemmer uden for Moskva, da de lagde planer om »en række terrorangreb på offentlige pladser - blandt andet mod det offentlige transportsystem og større forretningscentre,«« hedder det.

Nogle af de planlagte angreb skulle ifølge de russiske myndigheder have været udført af selvmordsbombere med kraftige sprængladninger.

FSB meddeler, at det har fastslået, at de planlagte angreb var organiseret af ledende IS-medlemmer og repræsentanter for gruppen i Rusland, som har været i Syrien.

De russiske myndigheder har navngivet to af de mistænkte personer, T.M. Nasarov og A.M. Sjirindsjonov.

Medier i Tadsjikistan rapporterede tidligere på måneden, at personen Todshiddin Nasarov, der også er kendt som Abu Osama Noraka, har optrådt i videoerklæringer udsendt af IS i Syrien.

FSB oplyser at det har ransaget en bygning uden for Moskva, hvor gruppen havde et bombelaboratorie. Gruppens koordinator, en sprængstofekspert og to mulige selvmordsbombere, er anholdt, hedder det.

I alt fire meldes anholdt. Tre af dem er fra Centralasien, mens en er russer.

Den statslige tv-station Rossija 24 har vist optagelser af razziaerne, hvor civilklædte FSB-agenter ses lægge to unge mænd med rygsække i håndjern.

Der blev også vist optagelser af beslaglagte kemikalier.

Rusland meddeler jævnligt, at myndighederne har forhindret større angreb, og myndighederne har for nylig advaret om trusler fra islamistiske grupper i Centralasien, hvor et stort antal grupper siger, at de kæmper side om side med Islamisk Stat.

FSB sagde i juli, at det havde anholdt syv medlemmer af en gruppe fra Centralasien, som skulle have haft planer om at udføre bombeanslag i Sankt Petersborg, hvor 15 blev dræbt ved bombeangreb i metroen i april.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.