Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland: Falsk nyhed at Trump fortalte os hemmeligheder

Rusland tilbageviser oplysninger om, at USA's præsident skal have givet Rusland tophemmelige oplysninger.

Rusland kalder det falske nyheder, at USA's præsident, Donald Trump, under et møde med den russiske udenrigsminister skulle have afsløret tophemmelige oplysninger om Islamisk Stat.

Rusland tilbageviser dermed anklagen, som flere nuværende og tidligere embedsmænd retter mod Trump-regeringen i avisen Washington Post.

»Det er ikke et emne for os. Det er det seneste eksempel på nonsens,« siger Kremls talsmand, Dmitrij Peskov.

Vanen tro, meddeler Trump sig på Twitter, når han vågner tidligt i Det Hvide Hus.

Og tirsdag skriver han, at han har »absolut ret« til at fortælle russerne, hvad han ønsker.

»Som præsident ønskede jeg at dele med Rusland (på et åben planlagt møde i Det Hvide Hus), og det har jeg absolut ret til.«

Det gælder i forhold til terror og flysikkerhed, skriver han og tilføjer, at han ønsker, at Rusland skal optrappe kampen mod Islamisk Stat og terrorisme.

Ud over udenrigsminister Sergej Lavrov var Ruslands ambassadør, Sergej Kisljak, med til mødet i Det Hvide Hus i sidste uge.

Det fandt sted, dagen efter at Trump havde fyret chefen for FBI, Jim Comey. Den afsatte FBI-chef havde bebudet en efterforskning af, om Trump-kampagnen samarbejdede med Rusland under valgkampen sidste år.

Ifølge flere medier har Trump over for russerne delt efterretninger, som et tredjelands efterretningstjeneste har indsamlet.

Trump har ikke begået noget ulovligt ved at tale om hemmelige efterretninger. Men det kan få andre lande til at tøve med at dele efterretninger med USA, påpeger flere eksperter.

USA's efterretningstjenester har i en rapport fastslået, at Rusland målrettet arbejdede på at forhindre, at demokraten Hillary Clinton skulle blive præsident. Man gik så langt, at man hackede Det Demokratiske Parti.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.