Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland er ligeglad: Vil bygge gasledning i Østersøen trods massiv modstand

EU-Domstolen har blokeret en mulighed for at sende mere russisk gas til EU via en rørledning gennem Tyskland, men det får ikke den russiske gasgigant Gazprom til at tøve med at bygge en ny rørledning, der skal fragte endnu mere russisk gas gennem Østersøen til Tyskland.

EU-Domstolen har blokeret en mulighed for at sende mere russisk gas til EU via en rørledning gennem Tyskland, men det får ikke den russiske gasgigant Gazprom til at tøve med at bygge en ny rørledning, der skal fragte endnu mere russisk gas gennem Østersøen til Tyskland. Foto: Roman Pilipey
EU-Domstolen har blokeret en mulighed for at sende mere russisk gas til EU via en rørledning gennem Tyskland, men det får ikke den russiske gasgigant Gazprom til at tøve med at bygge en ny rørledning, der skal fragte endnu mere russisk gas gennem Østersøen til Tyskland. Foto: Roman Pilipey

Den polske regering har vundet første slag mod det russiske gasmonopol Gazprom i en sag om Gazproms adgang til en rørledning gennem Tyskland. 23. december besluttede EU-Domstolen nemlig at suspendere EU- Kommissionens beslutning om at åbne yderligere for Gazproms muligheder for at sende russisk gas gennem Opal-rørledningen i Tyskland.

Den rørledning er vigtig, fordi den bringer russisk gas videre fra Greifswald på den nordtyske kyst til Centraleuropa. Og jo mere russisk gas gennem Opal, desto mere gas kan Gazprom sende gennem Nord Stream-rørledningen, som løber gennem Østersøen.

Den polske stat og det statskontrollerede, polske gasselskab PGNiG havde klaget til EU-Domstolen, fordi de mere favorable vilkår for Gazprom ifølge polakkerne ville have »alvorlige og negative konsekvenser for sikkerheden, stabiliteten og konkurrencedygtigheden for gasleverancer til Polen«.

PGNiG mener ifølge en meddelelse, at Gazprom stræber efter »komplet dominans på det tyske og det centraleuropæiske gasmarked samt efter at afslutte al transit af gas gennem Ukraine«.

Og det erklærer det polske selskab sig parat til at bekæmpe med hvad end, det kræver, herunder flere sager ved EU-Domstolen.

Gazprom presser på for ny rørledning

I EU-Kommissionen tager man EU-domstolens foreløbige beslutning til efterretning og vil nu levere yderligere information til domstolen, oplyser en talsmand til Berlingske:

»Kommissionen er overbevist om, at dens beslutning lever fuldt op til energilovgivningen.«

EUs energilovgivning siger, at der skal være adgang for tredjeparter til rørledninger i Europa. Indtil 28. oktober i år har Gazprom haft lov til at bruge maksimalt 50 procent af Opal. Men EU-Kommissionen besluttede 28. oktober, at den resterende del skulle sættes i udbud i en proces, der i praksis kunne give Gazprom adgang til at bruge op mod 90 procent af kapaciteten. Det vil således også kunne øge gennemstrømningen i Nord Stream-rørledningen, der hidtil har været reduceret på grund af Opal-begrænsningerne.

Netop det faktum, at kapaciteten i den eksisterende Nord Stream-rørledning hidtil ikke er blevet brugt fuldt ud, har fået Polen, de baltiske lande og Sverige til at argumentere med, at der hverken er et energimæssigt eller kommercielt behov for at fordoble kapaciteten med det omdiskuterede Nord Stream 2-projekt, der skal løbe parallelt med den eksisterende Nord Stream-rørledning – blandt andet gennem dansk farvand ved Bornholm.

Gazprom har ikke kommenteret EU-Domstolens beslutning, men den statskontrollerede, russiske gasgigant udsendte til gengæld en meddelelse 28. december, hvor selskabet roser fremskridtene i Nord Stream 2-projektet og understreger, at projektet følger planerne. Gazprom kører med andre ord videre med Nord Stream 2.

Svært at bremse russernes plan

Mens EU-Kommissionen har forsøgt at række Gazprom en hånd med adgangen til Opal, mener EU-Kommissionen til gengæld, at Nord Stream 2 strider imod grundideen i den energi­union, der skal gøre EU mindre – og ikke mere – afhængig af russisk gas. Over en tredjedel af EUs gasimport er fra Rusland. Men EU-Kommissionen har efter et års granskning ikke fundet noget juridisk belæg for at bremse Nord Stream 2.

Mellem jul og nytår sagde EUs energi- og klimakommissær, Miguel Arias Cañete, til Sveriges Radio, at rørledningen i høj grad handler om politik set med russiske øjne.

»Der er helt sikkert et politisk element, fordi en af konsekvenserne ved at bygge Nord Stream 2 er, at ruten gennem Ukraine kan omgås. I 2050 skal al vores elektricitet være produceret med vedvarende energi. I mellemtiden har vi brug for andre energikilder som backup, men at bygge en stor infrastruktur, som ikke skal bruges i fremtiden, giver ingen kommerciel mening,« sagde han.

Netop i Sverige er modstanden stor mod projektet, men den svenske regering har samtidig sagt, at den ikke kan stoppe udvidelsen af Nord Stream. Efter en sikkerhedspolitisk anbefaling fra den svenske regering besluttede to svenske havne dog tidligere i december at afvise, at Nord Stream 2 kan bruge havnene til anlægsfasen, hvilket vil besværliggøre projektet.

Dansk nøglerolle

Både Bornholms kommune og havnen i Rønne har erklæret sig interessede i at lægge havne­område til anlægningen af Nord Stream 2, hvis ellers Udenrigsministeriet siger god for det. I Udenrigsministeriet afventer man dog en formel anmodning.

»Jeg er bekendt med, at Nord Stream 2-selskabet har vist interesse for Bornholm. Vi følger sagen tæt, men Danmark har altså ikke modtaget en ansøgning fra Nord Stream 2-selskabet,« lød det fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i et skriftligt svar til Berlingske før jul.

Nord Stream 2 planlægger at indsende den danske miljøansøgning i første kvartal 2017, og planen er, at den nye gasledning skal kunne tages i brug i slutningen af 2019.

Jakob Ussing er Berlingskes korrespondent i Bruxelles

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.