Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland er klar med gasrute, som Danmark ikke kan sige nej til

Hvis Danmark blokerer for en udvidelse af den russiske Nord Stream-rørledning, er Rusland klar med en linjeføring uden om dansk territorialfarvand, hævder Nord Stream-selskabet. »Hvem interesserer sig for et par ekstra kilometer?« lyder det.

Den første Nord Stream-gasledning løber gennem dansk søterritorium ved Bornholm. Selskabets ønsker om muligt at lægge den nye gasledning langs med den eksisterende, eftersom en alternativ linjeføring ventes at forsinke byggeriet.
Den første Nord Stream-gasledning løber gennem dansk søterritorium ved Bornholm. Selskabets ønsker om muligt at lægge den nye gasledning langs med den eksisterende, eftersom en alternativ linjeføring ventes at forsinke byggeriet.

Den danske regering har planer om at lovgive sig ud af en udenrigspolitisk knibe forårsaget af en enorm russisk gasledning. Men sker det, har Rusland et modtræk klar.

Nord Stream 2-selskabet, der har ansøgt Energistyrelsen om at bygge en del af ny undersøisk gasledning tæt på Bornholm, har kig på alternative linjeføringer for det 70 milliarder kroner dyre projekt. Det skriver talsmand for selskabet, schweizeren Jens Mueller, til Berlingske.

»Vi følger nu debatten i parlamentet (Folketinget, red.). Selv om vi ikke ved, hvordan det ender, vil enhver projektleder i denne situation overveje alternativer. Vi evaluerer løbende,« siger Jens Mueller.

Han bakker dermed op om den tekniske direktør for det russiske selskab, der mandag gik i offensiven i russiske medier med et klart budskab: Hvis Danmark blokerer for byggeplanerne, er det russiske selskab klar til at føre rørledningen i en bue uden om dansk territorialfarvand.

»Det er allerede udarbejdet. Afstanden bliver ikke meget større, og det er ikke vanskeligere,« siger Sergej Serdjukov til den russiske erhvervsavis Vedomosti.

Dermed øger Rusland presset på Danmark i sagen.

Artiklen fortsætter under kortet:

Sikkerhedspolitiske interesser

Udmeldingen fra Nord Stream 2-selskabet kommer som et svar på regeringens planer om et lovforslag, der kan gøre det muligt at afvise undersøiske rørledninger, hvis de strider mod Danmarks udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske interesser. Lovforslaget fremlægges efter planen på torsdag.

Hidtil har godkendelsen af denne type projekter været et administrativt spørgsmål, der har ligget hos Energistyrelsens embedsmænd.

Men selv med den nye lov i hånden kan Danmark kun afvise byggeprojekter, der ligger inden for dansk søterritorium. En linjeføring uden om danske farvande vil kun forlænge rørledningen marginalt, mener den tekniske direktør i Nord Stream 2, der er 100 procent ejet af den statskontrollerede russiske gasgigant Gazprom.

»Afstanden spiller ingen rolle. Hvem interesserer sig for et par ekstra kilometer på en 1.200 kilometer lang rørledning,« siger Sergej Serdjukov.

Advarsler fra Polen og Baltikum

Den første Nord Stream-gasledning løber gennem dansk søterritorium ved Bornholm. Selskabets ønsker om muligt at lægge den nye gasledning langs med den eksisterende, eftersom en alternativ linjeføring ventes at forsinke byggeriet.

Udvidelsen af den russiske rørledning har imidlertid vakt større modstand i landene omkring Østersøen end det første byggeri i 2011. De baltiske lande og Polen advarer indtrængende mod de russiske planer i lyset af Ruslands militære intervention i nabolandet Ukraine. Rørledningen vil koste Ukraine dyrt i tabte transitindtægter og styrke Moskvas mulighed for at bruge gashanen til politisk pression, advarer de.

Den tyske regering har modsat gjort det klart, at man ser udvidelsen af den eksisterende Nord Stream-ledning som et kommercielt projekt, som EU ikke bør blande sig i. Polen og de baltiske lande anklager Tyskland for dobbeltmoral ved på den ene side at sende støtteerklæringer til Ukraine og på den anden side tillade en rørledning, der fører russisk gas uden om Ukraine, lyder det.

Den tysker kansler Angela Merkels standpunkt om projektet har imidlertid været klart.

»Det er et økonomisk projekt, og jeg mener ikke, vi har brug for et ekstra mandat til det,« sagde Merkel i sommer ifølge en stribe internationale medier.

Bad EU-Kommissionen om hjælp

Svaret kom, efter at Danmark, der altså er kommet i klemme mellem sine EU-naboer, bad EU-Kommissionen om hjælp til at forhandle om gasledningen. Ministerådets jurister har hidtil afvist kommissionens juridiske argumenter for et fælles europæisk forhandlingsmandat.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), der rent teknisk står bag det danske lovforslag.

Ifølge Energistyrelsens tidligere vurderinger kan en russisk trussel om en alternativ linjeføring give bagslag for miljø og fiskeri ved Bornholm. I et svar til Folketinget skrev Lars Christian Lilleholt sidste år, at Danmark af »sikkerhedsmæssige og miljømæssige« årsager hidtil har støttet den nuværende linjeføring på dansk søterritorium.

Her bekræfter ministeren også, at Danmark ikke kan blokere for andre linjeføringer for eksempel nord om Bornholm.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.