Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland er fanget i Golfens nye strid

Rusland frygter åben konflikt mellem sin allierede Iran og det saudiske kongedømme. Men Moskva kan blive tvunget til at vælge side i den eskalerende strid.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal håndtere en sprængfarlig situation efter optrapningen i rivaliseringen mellem Saudi-Arabien og Iran. Foto: Scanpix
Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal håndtere en sprængfarlig situation efter optrapningen i rivaliseringen mellem Saudi-Arabien og Iran. Foto: Scanpix

MOSKVA: Som den eneste stormagt har Rusland et tåleligt forhold til ledere i både Iran og Saudi-Arabien. Derfor er Rusland den rette til at mægle i konflikten mellem de to rivaler, lyder budskabet fra Moskva.

»Hvis vores partnere i Saudi-Arabien og Iran er rede til det og ønsker det, så ligger vores initiativ på bordet,« sagde en kilde i det russiske udenrigsministerium til nyhedsbureauet TASS sent mandag.

Siden er konflikten hen over den Persiske Golf optrappet næsten time for time. Kuwait sluttede sig tirsdag til rækken af sunni-muslimske lande, der har trukket deres ambassadører fra det shia-muslimske Iran og smidt Irans diplomater på porten. Også Egypten har stillet sig på Saudi-Arabiens side.

Krisen blev antændt lørdag, da iranske demonstranter stormede den saudiske ambassade i Teheran og et konsulat i byen Mashhad. Det skete i protest mod Saudi-Arabiens henrettelse af en kendt shia-muslimsk prædikant, Nimr al-Nimr. Siden har Saudi-Arabien forsøgt at mobilisere så mange af sine allierede som muligt i opgøret med Iran.

Senest drog Egyptens udenrigsminister på besøg i Saudi-Arabien. Han bakkede ligesom Sudan, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Somalia op om kongedømmet. Den egyptiske minister beskyldte Iran for at »blande sig i interne affærer« med sine protester mod henrettelsen.

Både i USA, de europæiske lande og Rusland frygter man, at striden mellem de regionale stormagter kan torpedere de længe ventede fredsforhandlinger om Syrien. I værste fald kan krisen udvikle sig til en væbnet konflikt mellem sunni- og shia-muslimske lande i Mellemøsten.

Ruslands hastige tilbud om at mægle i striden viser, hvor alvorligt de russiske magthavere tager den risiko.

Rusland er på den ene side en nær allieret af Iran, Mellemøstens største shia-muslimske land. På den anden side har Rusland selv et stort sunni-muslimsk mindretal i det urohærgede Nordkaukasus i landets sydlige del. En sunni-shia-konfrontation øger faren for uro i den sydlige region, hvor sunni­muslimske militante grupper har været aktive siden krigene i Tjetjenien. Udadtil går Rusland derfor på listesko i konflikten. Det isolerede Iran har lagt pres på Rusland for at bekende kulør i konflikten, men indtil videre uden resultat. Ruslands tilbud om at mægle blev ledsaget af en russisk fordømmelse af iranernes storm på ambassaden i Teheran og en opfordring til at »undgå skridt, der kan optrappe situationen«.

For Rusland er situationen sprængfarlig. Putins indgreb i Syrien har allerede skabt spændinger på de indre linjer. I Syrien beskytter de russiske bombefly den syriske præsident, Bashar al-Assad, hvis styrker kæmper mod både moderate og ekstremistiske sunni-muslimske oprørere. Det sker i samarbejde med Irans Hizbollah-milits.

Samtidig er Rusland havnet i et skarpt diplomatisk opgør med det sunni-muslimske Tyrkiet efter nedskydningen af et russisk kampfly i november. På sit pressemøde før jul beskyldte Putin den tyrkiske præsident Erdogan for »islamificere« Tyrkiet.

Mægling kræver en massiv indsats

Hjemme i Rusland har militante grupper i Nordkaukasus flittigt brugt Moskvas angiveligt »anti-sunni-muslimske« linje til at rekruttere nye krigere. Ifølge de russiske myndigheder har Islamisk Stat rekrutteret mindst 2.000 i Nordkaukasus til krigen i Syrien. Også nationalistiske grupper i Rusland har pustet til ilden. Den indflydelsesrige ultranationalist Aleksandr Dugin opfordrede forleden til dannelsen af en »russisk-shiitisk« alliance og »ødelæggelsen« af Saudi-Arabien.

Den slags udmeldinger er det sidste, russiske diplomater har brug for. Putin ved udmærket, at det vil slå gnister i både Mellemøsten og Nordkaukasus, hvis Rusland ensidigt stiller sig på Irans side i opgøret, skriver den russiske mellemøstekspert Grigorij Melamedov i en analyse på radiostationen Ekho Moskvys hjemmeside.

»Det ville tillade os at bevare Assad i endnu et par år, men destabiliseringen i Mellemøsten, jihadismen og terrorismen vil kun forværres,« vurderer han.

En mægling vil modsat kræve en massiv indsats fra både Rusland og USA. Det vil desuden forudsætte, at Putin bider vreden i sig og bilægger striden med den tyrkiske præsident, vurderer Melamedov. Det sidste er der foreløbigt ikke meget, der tyder på. Så sent som i sidste uge skærpede Rusland de økonomiske sanktioner mod Tyrkiet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.