Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland: Briterne deltog i kemisk angreb i Syrien

Ruslands forsvarsministerium siger, at briterne ledede iscenesat kemisk angreb i Syrien.

Det russiske forsvarsministerium siger, at de har beviser for, at Storbritannien deltog i giftgasangreb i Syrien.
Det russiske forsvarsministerium siger, at de har beviser for, at Storbritannien deltog i giftgasangreb i Syrien.

Ruslands forsvarsministerium siger fredag, at det har beviser for, at Storbritannien deltog i iscenesat kemisk angreb i Syrien. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Vidner og aktivister har tidligere sagt, at et kemisk angreb udført i sidste uge af syriske regeringsstyrker dræbte over 40 mennesker i byen Douma ved Damaskus.

Rapporterne om angrebet har skabt international harme og fået USA, Frankrig og Storbritannien til at overveje militær gengældelse.

Styret i Moskva advarer mod angreb og truer med gengældelse.

Ifølge det russiske forsvarsministeriums talsmand, general Igor Konasjenkov, skulle Storbritannien have givet De Hvide Hjelme, der fungerer som førstehjælpere ved angreb i oprørskontrollerede områder, besked på, at de skulle iscenesætte et kemisk angreb i Douma.

Han henviser til en erklæring fra hospitalskilder på Doumas sygehus, som siger, at en gruppe personer med videokameraer kom ind på hospitalet og skabte panik med råb om, at patienter var ramt med kemiske våben.

- Det russiske militær har beviser for, at Storbritannien var direkte involveret ved at organisere denne provokation i det østlige Ghouta, siger Konasjenkov, som hævder, at ordrerne kom fra London.

Hospitalskilder siger ifølge den russiske udmelding ligeledes, at ingen patienter var blevet såret af kemiske våben.

Konasjenkov uddybede ikke udtalelserne, og han fremlagde ikke beviser.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.