Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rusland bomber IS i Syrien med langtrækkende bombefly

Lederen af Ruslands generalstab siger, at Rusland formentligt vil reducere militær styrke i Syrien.

Ruslands forsvarsministerium meddeler torsdag, at langtrækkende bombefly har udført luftangreb mod Islamisk Stat. Scanpix/Stringer/arkiv
Ruslands forsvarsministerium meddeler torsdag, at langtrækkende bombefly har udført luftangreb mod Islamisk Stat. Scanpix/Stringer/arkiv

Ruslands forsvarsministerium meddeler torsdag, at langtrækkende bombefly har udført luftangreb mod Islamisk Stat i Syriens Deir al-Zor provins.

»Det russiske luftvåben fortsætter med at støtte de syriske regeringsstyrker, som er i gang med en offensiv mod Islamisk Stats stillinger i den østlige del af landet,« hedder det i en erklæring fra ministeriet.

»De russiske Tu-22M3 bombefly lettede fra en luftbase i Rusland og tilbagelagde over 2000 kilometer for at gennemføre angrebene mod Islamisk Stat nær bebyggelsen Al-Katia,« hedder det med tilføjelsen:

»Samtidig lettede Su-24 bombefly fra luftbasen i Khmeimim og angreb forskellige spredte mål. «

Den syriske hær genvandt tidligere på måneden kontrollen over byen Deir al-Zor, som ligger i den krigshærgede provins af samme navn. Det var den sidste større by i Syrien, som den ekstremistiske gruppe havde kontrol med.

Selve provinsen blev indtaget af Islamisk Stat i 2014, hvor gruppen ekspanderede dens selvudråbte kalifat, der strakte sig over store områder i Syrien og Irak.

I provinsen Deir al-Zor sidder gruppen på cirka en fjerdedel af territoriet, skrev AFP i sidste uge.

Islamisk Stat presses af både den syriske hær med Rusland i ryggen og en amerikanskstøttet milits ved navn Syriens Demokratiske Styrker. Militsen består af kurdiske YPG-soldater og arabiske syrere.

Lederen af Ruslands generalstab, Valerij Gerasimov, siger torsdag, at Rusland formentligt vil reducere landets militære styrke i Syrien inden for kort tid.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.