Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Rungende græsk nej til EU-krav: Hele Europa er udfordret

Storsejren til den yderste græske venstrefløj kan brede sig til andre sydeuropæiske lande, frygter man i EU. Men Tyskland står fast på sparekursen i en stadig mere tilspidset konfrontation mellem nord og syd.

Tilhængere af Syriza fejrede valgsejren søndag aften.
Tilhængere af Syriza fejrede valgsejren søndag aften.

Med det venstreorienterede Syrizas storsejr er der lagt op til endnu en styrkeprøve mellem syd og nord i EU om den fremtidige økonomiske kurs.Skal det fortsat være den stærkt tyskinspirerede spare- og reformlinje, der skal gælde?

Elller skal man, som flere sydeuropæiske lande, heriblandt den franske socialistiske præsident Hollande, har argumenteret for, lægge op til at lempe kravene til de gældsramte sydeuropæiske lande og føre en mere ekspansiv økonomisk politik, som kan sætte gang i hjulene?

Fem års hårde sparekrav har ført Grækenland ud i fattigdom og massearbejdsløshed og de tegn, som der har været på en vending i økonomien, har ikke været overbevisende.

Syrizas leder Alexis Tsipras har i dag lagt stor vægt på at sejren for hans parti, som fik omkring 36 procent af stemmerne,  ikke blot er et vendepunkt for Grækenland, men en lettelse for hele Europa. Han behøver venner i sin kamp mod Bruxelles.

Imens sagde en talsmand for det tyske konservative regeringsparti CSU/CDU og præsidenten for den tyske forbundsbank her til aften, at den nye græske regering må holde sig til de aftaler, som den tidligere regering har indgået. Selv efter valglokalerne i Grækenland er lukket, bliver der ikke slækket på kursen.

De fleste iagttagere regner dog med at EU, den internationale valutafond IMF og den europæiske centralbank ECB bliver nødt til at imødekomme nogle af de græske ønsker. Ganske enkelt fordi det ikke er sandsynligt at landet vil kunne leve op til forpligtelserne på langt sigt med tilbagebetaling af lån på omkring 1.800 milliarder kroner.

En betydelig forlængelse af låneperioden og en yderligere nedsættelse af den i forvejen lave rente på lånet kan komme på tale. Spørgsmålet er, om det er nok for Syriza, som har lovet meget og spændt forventningerne til det yderste i de seneste ugers valgkamp.

Samtidig med den konfrontatoriske kurs over for långiverne har Alexis Tsipras understreget, at han ønsker, at Grækenland skal forblive i euroen. Det samme ønsker den tyske kansler Angela Merkel, men man har samtidig signaleret, at man ikke vil lade sig presse, og at en græsk exit fra euroen ikke er nogen katastrofe.

I EU systemet er der en massiv bekymring for, at den politiske omvæltning i Grækenland vil brede sig og inspirere andre EU-lande. Senere på året er der valg i Spanien, hvor det venstrepopulistiske Podemos, som ligner det græske Syriza ganske meget, kan blive Spaniens største.

Også i Italien og Frankrig er der stor sympati med grækerne og ønsket om en ny kurs. Dertil kommer, at der i maj skal være parlamentsvalg i Storbritannien, hvor EU igen er omdrejningspunkt for et valg med det EU-kritiske Ukip i centrum. Udfaldet af det  kan føre til en folkeafstemning om fortsat britisk medlemskab af EU.

I den tyske regering er man bange for, at en lempeligere kurs over for de sydeuropæiske lande kan føre til, at presset på regeringerne for at gennemføre økonomiske reformer vil blive svækket.

Hvis Europa skal have en chance i den globale konkurrence, er det nødvendigt, at de tunge velfærdssystemer især i Sydeuropa bliver reformeret, lyder den tyske analyse, som bland andet deles af den danske regering.

Den europæiske centralsbanks masive udpumpning af penge - den såkaldte kvantitative lempelse - i denne uge, og kommissionsformands Jean-Claude Junckers storstilede investeringsplan for Europa tyder dog på, at man måske er på vej i en ny kurs. Med den tyske regerings stiltiende accept.

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.