Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rumstation undersøges for fatal brist

USAs besætning på Den Internationale Rumstation er evakueret efter muligt problem med kølesystemet. Forkert tryk kan få fatale følger, fortæller dansk rumforsker.

RUSLAND: Når alarmen går på Den Internationale Rumstation, så er det startskuddet til en længere sikkerhedsprocedure. Først og fremmest skal rumstationens astronauter i sikkerhed. Derefter skal det undersøges, hvorfor alarmen er gået.

Det er nemlig bydende nødvendigt, at der ikke opstår sikkerhedsbrister ude i rummet, understreger astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space Michael Linden-Vørnle.

»Alt er jo virkelig kritisk på en rumstation, så derfor skal man helst ikke have systemer, der ikke fungerer,« siger han.

Derfor blev der også handlet hurtigt, da de amerikanske astronauter på Den Internationale Rumstation onsdag måtte evakueres.

Først forlød det, at evakueringen skyldtes et ammoniakudslip, men det er ikke, oplyser NASA. Derimod gik en alarm, som tyder på et problem med trykket i rumstationens kølesystem. Der kan dog være tale om en falsk alarm.

Den danske astrofysiker forklarer, at kølesystemet sørger for, at man kan komme af med den overskudsvarme, der bliver skabt af besætningen og det elektroniske udstyr på rumstationen.

Ifølge Michael Linden-Vørnle må trykket hverken blive for højt eller lavt. Hvis det er for højt, kan der for eksempel ske et brud på kølesystemet.

»Hvis kølesystemet svigter, så er der ingen køling. Og desuden kan et brud på kølesystemet - afhængigt af hvor det sker - lave andre former for skader. Så det kan få fatale følger,« siger han.

De amerikanske astronauter blev hurtigt flyttet til den russiske del af rumstationen. Den er koblet til to russiske rumskibe, man kan rykke videre til, hvis det skulle blive nødvendigt. Det kan astronauterne for eksempel vælge at gøre, hvis et stykke rumskrot flyver for tæt på rumstationen, så de er klar til at flyve tilbage til Jorden.

»Den russiske del af rumstationen er sådan set kernen. Det er der, man har servicemodulet, som står for mange af kernefunktionerne,« fortæller Michael Linden-Vørnle.

Der er seks besætningsmedlemmer på rumstationen - tre russere, to amerikanere og en italiener - som onsdag eftermiddag alle opholdt sig i den russiske sektor, mens problemet blev undersøgt nærmere.

»Selvfølgelig går man straks i gang med at prøve at fejlfinde og finde ud af, hvad det er for et problem. Tidligere har man for eksempel lukket ned for nogle systemer i en periode, mens man udfører reparationer på kølesystemet,« siger den danske astrofysiker.

Når problemet er fundet, skal de kortsigtede og langsigtede konsekvenser for besætningens og rumstationens sikkerhed vurderes. Det vil nemlig være afgørende for, om rumstationen decideret skal evakueres.

»Siden 2001, hvor rumstationen for første gang fik en besætning om bord, har det endnu ikke været nødvendigt at evakuere stationen helt,« siger Michael Linden-Vørnle.

Den Internationale Rumstation er blevet bygget i et samarbejde mellem USA, Rusland, Japan, Canada og medlemslande i Den Europæiske Rumorganisation, heriblandt Danmark. Rumstationen er indrettet med laboratorier, hvor forskere kan udnytte vægtløshed som et redskab i deres forskning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.