Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rumlegenden John Young er død

Han var astronaut i alle USA's store rumprogrammer, han vandrede på Månen og var kaptajn på første rumfærge.

John Young (tv.) og Robert Crippen poserer med en model af rumskibet Columbia i Johnson Space Center i Houston, maj 1979. Privatfoto.
John Young (tv.) og Robert Crippen poserer med en model af rumskibet Columbia i Johnson Space Center i Houston, maj 1979. Privatfoto.

Den legendariske astronaut John Young, der engang vandrede på Månen og var kaptajn på den første flyvning med den amerikanske rumfærge, er død, 87 år.

Det oplyser den amerikanske rumadministration (Nasa).

Young døde fredag aften af komplikationerne efter en lungebetændelse.

Nasa oplyser, at Young er den eneste astronaut, der har deltaget i alle de tre store rumprogrammer - Gemini, Apollo og rumfærgen.

Han var den første til at nå seks flyvninger i Rummet, og han blev i 1972 den niende astronaut, der deltog i en månevandring.

- John hørte til den gruppe af tidlige rumpionerer, hvis mod og pligtfølelse førte til vores nations første store resultater i Rummet, siger Nasa's leder, Robert Lightfoot.

Young blev opsendt to gange under Gemini-programmet i midten af 1960'erne, han var to gange med til Månen under Nasa's program Apollo, og han nåede to rejser om bord på den nye rumfærge Columbia i begyndelsen af 1980'erne.

I alt strakte hans karriere i Nasa sig over 42 år.

Han blev kendt for at være stærkt opsat på, at sikkerheden for astronauterne var i orden. Han talte på baggrund af sin erfaring med en ulykke på Apollos affyringsrampe i 1967, der kostede tre af hans kolleger livet.

Siden kom den alvorlige ulykke med rumfærgen Challenger i 1986, der eksploderede kort efter opsendelsen. Syv astronauter omkom.

- Ligegyldigt hvor og hvornår jeg fandt et muligt sikkerhedshul, så gjorde jeg altid mit yderste for at larme op om det ved at skrive notater om det, eller hvad der nu bedst kunne skabe opmærksomhed, skrev han i sine erindringer "Forever Young", der udkom i 2012.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.