Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rumænsk justitsminister går af efter massive protester

Protester mod den rumænske regerings forslag om en ny korruptionslov har fået justitsminister til at gå af.

Rumæniens justitsminister træder tilbage i kølvandet af massive protester mod regeringens kontroversielle korruptionsforslag, oplyser han ifølge Reuters og AFP.
Rumæniens justitsminister træder tilbage i kølvandet af massive protester mod regeringens kontroversielle korruptionsforslag, oplyser han ifølge Reuters og AFP.

Bukarest. Rumæniens justitsminister, Florin Iordache, træder tilbage.

Det oplyser han torsdag på et pressemøde efter mange dages massive protester mod regeringen og dens kontroversielle forslag om at sænke straffen for korruption.

- Jeg har afleveret min opsigelse. Jeg siger, at alt hvad jeg har gjort, var lovligt, siger han til journalister ifølge Reuters og AFP.

Hundredtusindvis af mennesker har været på gaderne i Rumænien i den forgangne uge for at vise deres modstand mod den socialdemokratiske regering.

Det har fået regeringen til at trække det kritiserede forslag tilbage. Netop Florin Iordache var en af folkene bag selve forslaget.

Det ville have betydet, at man ikke kunne fængsles for korruption, hvis det drejer sig om et beløb under en grænse svarende til 330.000 kroner.

Premierminister Sorin Grindeanu har tidligere anklaget Florin Iordache for dårlig kommunikation over for befolkningen i forbindelse med lovforslaget.

Protesterne mod regeringen har været de største i landet siden kommunismens fald.

Tirsdag erkendte den rumænske præsident, Klaus Iohannis, at regeringen er i krise.

Samtidig satte han størrelse på krisen:

- Det er for lidt, hvis én minister går af, men samtidig for meget at udskrive et tidligt valg på nuværende tidspunkt: Her imellem er manøvrerummet, sagde Iohannis til parlamentet tirsdag.

Præsidentens rolle i Rumænien er mest ceremoniel. Han har dog magt til at udpege premierministeren og sende love tilbage til parlamentet, hvis de ifølge hans mening skal kigges igennem endnu en gang.

Efter at forslaget er taget af bordet, har demonstranterne i stedet krævet regeringens afgang.

Onsdag overlevede regeringen en mistillidsafstemning i parlamentet, fordi dens støttepartiet afviste at vælte den.

Socialdemokraterne og deres allierede sidder på cirka to tredjedele af pladserne i parlamentet efter valget i december.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.