Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rumæniens krise omkring korruption optrappes

Hundredtusinder har været på gaden i Bukarest fem dage i træk for at protestere mod korruptionslov.

Sagen om den nye korruptionslov i Rumænien optrappes.
Sagen om den nye korruptionslov i Rumænien optrappes.

Bukarest. Rumæniens regerende Socialdemokrater forsøger at finde en løsning på en dyb politisk krise, som er udløst af regeringens forsøg på at få afkriminaliseret visse former for korruption.

Den socialdemokratiske leder, Liviu Dragnea, siger lørdag, at hun vil føre forhandlinger med partiets ledere, og at det måske kommer på tale, at partiet skal opgive magten.

De rumænske ledere er under voldsomt pres, efter at der fem dage i træk har været demonstrationer med hundredtusinder af deltagere i hovedstaden Bukarest.

En ny stor demonstration er planlagt sent lørdag.

Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, sagde i sidste uge, at han har stævnet regeringen ved landets forfatningsdomstol for dekretet om korruption.

Meddelelsen kom, efter at omkring 300.000 mennesker onsdag aften demonstrerede i Bukarest. Demonstrationen var rettet mod regeringens beslutning om at afkriminalisere visse former for korruption, hvis beløbet er under 330.000 kroner.

- Det er helt oplagt en forfatningsretlig konflikt mellem regering og domstolssystem og parlament, sagde Iohannis.

Demonstrationerne er de største i Rumænien siden kommunismens fald i 1989. De er opstået, fordi regeringen afkriminaliserer korruption og kun vil straffe magtmisbrug med fængsel i grove tilfælde. Blandt andet fordi landets fængsler er overfyldte.

Den nye korruptionsregel vil blandt andet afslutte en retssag mod den socialdemokratiske partileder, 54-årige Liviu Dragnea.

Dragnea er anklaget for at have brugt sin politiske indflydelse til at give 180.000 kroner i løn fra staten til to personer, der arbejdede i partiets hovedkvarter fra 2006 til 2013.

Landets rigsadvokat, chefanklageren i antikorruptionsmyndigheden og højesteretspræsidenten er blandt modstanderne af dekretet.

EU-Kommissionen kritiserer også den rumænske regering og advarede onsdag mod "at gå baglæns".

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.