Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rousseffs parti erkender nederlag i afstemning om rigsret

Dilma Rousseff lider nederlag i afstemning. Nu kan flertal i senatet sende hende ud i det politiske mørke.

Brasilia: Et stort flertal af medlemmerne i underhuset i Brasilien har søndag stemt for, at landets præsident, Dilma Rousseff, skal stilles for en rigsret.

Det erkender formanden for Rousseffs Arbejderparti natten til mandag dansk tid ifølge Reuters.

Det var påkrævet, at 342 af underhusets medlemmer skulle stemme for svarende til to tredjedele af medlemmerne.

Da 400 af medlemmerne havde afgivet deres stemme, havde 297 stemt for en rigsretssag mod Dilma Rousseff, og partiet kunne se, hvilken vej det gik.

- Vi tabte, fordi kupmagerne var stærkere, siger partiformand Jose Guimaraes til journalister ifølge Reuters.

Dermed sendes sagen nu videre til senatet, der er overhuset i den brasilianske kongres.

Jose Guimaraes understreger, at partiet fortsat vil arbejde for at forhindre en rigsretssag.

- Kampen fortsætter nu på gaden og i senatet, siger han til journalister ifølge Reuters.

Guimaraes henviser til, at tusindvis af demonstranter står bag præsidenten. På den anden side står dog også tusindvis af mennesker, der er utilfredse med Rousseff.

Hvis et simpelt flertal blandt de 81 senatsmedlemmer stemmer for en rigsretssag mod Rousseff, vil hun øjeblikkeligt blive suspenderet fra præsidentposten, som hun har bestridt siden 2010.

Den venstreorienterede Rousseff skal ifølge hendes kritikere stilles for en rigsret for blandt andet at have manipuleret med regeringens budget i forbindelse med valgkampen i 2014.

Hun afviser ikke beskyldningerne, der rettes mod hende, men henviser til, at tidligere regeringer har benyttet sig af samme fremgangsmåde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.