Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Røde Kors: Aleppo er på randen af en katastrofe

Hospital Aleppo blev torsdag ødelagt ved et direkte bombardement. Mange meldes dræbt og såret.

Syrere redder et lille barn ud af en ødelagt bygning efter et luftangreb i Aleppo 28. april.
Syrere redder et lille barn ud af en ødelagt bygning efter et luftangreb i Aleppo 28. april.

askus: Den syriske storby Aleppo er på randen af en humanitær katastrofe efter en uge med eskalerende vold, siger Den Internationale Røde Kors Komite i en erklæring samtidig med, at der er rapporter om bombardement af et hospital i området.

- Et hospital i et oprørskontrolleret område af den syriske storby Aleppo blev torsdag ødelagt ved et direkte bombardement, siger Læger uden Grænser, som støtter hospitalet.

Mindst 14 patienter og ansatte - deriblandt tre læger - er blevet dræbt, siger nødhjælpsgruppen.

Overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder siger, at 27 er dræbt - blandt andet tre børn og byens sidste børnelæge.

Aleppo er delt mellem områder, som kontrolleres af regeringsstyrkerne og af oprørsgrupper.

En ledende regeringsvenlig avis i Syrien, Al-Watan, skriver ifølge AFP, at regeringshæren forbereder en stor offensiv for at genindtage hele Aleppo, som er landets næststørste by efter Damaskus.

- Nu er tiden inde til at indlede kampen for den fuldstændige befrielse af Aleppo - og dens omliggende provins, skriver avisen.

Snesevis af mennesker er blevet dræbt under de eskalerende kampe i den seneste tid, hvor regeringsstyrkerne har optrappet luftangreb, og hvor oprørerne har svaret igen med granatbombardementer af boligområder.

Ifølge Al-Watan har de syriske regeringsstyrker forberedt sig på "et afgørende slag" sammen med dets allierede. Avisen skriver, at slaget vil begynde snart, og at det vil være overstået hurtigt.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der sædvanligvis er velorienteret gennem et netværk af meddelere i Syrien, sagde tidligere i denne måned, at regeringsstyrker har generobret halvdelen af Aleppo.

Præsident Barack Obama meddelte mandag, at USA er ved at sende 250 elitesoldater til landet for at hjælpe lokale prodemokratiske militser.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.