Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Røde Danny« tvivler på Europa

Længslen efter et opgør med de politiske eliter tager til i det kriseramte Europa, siger den tidligere ungdomsoprører Daniel Cohn-Bendit, der skyder med skarpt mod den danske regerings flygtningepolitik.

»Den danske regering bør sige det åbent, som det er: Folk skal sendes tilbage til Aleppo, hvor de bliver bombet ihjel,« mener den nu tidligere europapolitiker Daniel Cohn-Bendit. (Foto: Marijan Murat/AFP)
»Den danske regering bør sige det åbent, som det er: Folk skal sendes tilbage til Aleppo, hvor de bliver bombet ihjel,« mener den nu tidligere europapolitiker Daniel Cohn-Bendit. (Foto: Marijan Murat/AFP)

Højrepartierne buldrer frem i Europa, socialdemokratier bløder vælgere som sjældent set, hadet til de europæiske eliter er rødglødende, alt imens kravene om en tilbagevenden til nationalstaternes Europa bliver stadig mere højlydte.

Europas politiske situation kan for en kynisk betragtning minde om tiden før 60ernes ungdomsoprør, da en politisk fortrop af unge marxistiske og anarkistiske intellektuelle fik dele af befolkningerne med sig og lykkedes med at ændre blandt andet forældregenerationens seksualmoral.

For den nu 71-årige fransk-tyske tidligere europaparlamentariker Daniel Cohn-Bendit, der som intellektuel aktivist i de sene 60ere stod i spidsen for det franske ungdomsoprør, er der dog en helt afgørende forskel på den aktuelle europæiske krisebevidsthed og den revolutionsånd, som han selv var med til at antænde.

»I 60erne herskede en ganske anden stemning. Vi havde protesterne mod Vietnamkrigen, men samtidig havde vi velstand og en stemning af optimistisk revolte, som ikke eksisterer længere,« husker Cohn-Bendit over telefonen i et interview til Berlingske.

»Vi har en ængstelig stemning, en krisestemning og en angst for globaliseringen. Derfor kan man ikke sammenligne de aktuelle protestbevægelser med det, som fandt sted for næsten 50 år siden,« forklarer Daniel Cohn-Bendit, der er desillusioneret, når talen falder på de store etablerede partier som et bolværk mod en omsiggribende højredrejning.

I dag huskes »Røde Danny« nok bedst for et enkelt årstal, nemlig for rollen i ungdomsoprøret 1968, men det meste af Daniel Cohn-Bendits liv har nu udspillet sig i hjertet af Europa. Fra barndommen i efterkrigstidens Frankrig som søn af jødiske flygtninge fra Tyskland til ungdommen som anarkistisk revolutionsmager og studenterleder i 60ernes Paris til det modne liv som europaparlamentariker for både Tysklands og Frankrigs grønne partier.

Dyb skuffelse over den politiske elite

I pamfletten »Skulle vi afskaffe de politiske partier« fra 2014 skitserer Cohn-Bendit, hvordan hans politiske udviklingshistorie har medført en dyb skuffelse over de etablerede partier. Cohn-Bendit oplevede, hvordan han som europaparlamentariker i stadig højere grad følte sig isoleret i en politisk verden, der var ude af trit med virkeligheden. Derfor valgte han til sidst at træde tilbage.

»Hvorfor? Fordi de etablerede partier, der er vant til at være ved magten, er tvunget til at forholde sig til virkelighedens kompleksitet på en anderledes måde,« forklarer Daniel Cohn-Bendit, der onsdag aften er i København for at diskutere sit »politiske testamente« på den Sorte Diamants internationale forfatterscene.

»De etablerede partiers krise kan ikke kun aflæses i den populistiske højrefløjs fremmarch. Der findes også en grundlæggende utilfredshed med partier som eksempelvis det franske socialistparti og de tyske socialdemokrater,« siger Cohn-Bendit og understreger, at det ikke nødvendigvis er yderfløjene, der skal profitere på den usikkerhed.

Afslutningen på karrieren som folkevalgt politiker i 2014 betyder dog ikke, at Daniel Cohn-Bendit afstår fra at være en del af den politiske debat i sine to hjemlande.

Når kansler Merkel angribes for moralsk imperialisme af eksempelvis østeuropæiske stats- og regeringschefer, springer den gamle venstrefløjsløve til kanslerens forsvar:

»I flygtningekrisen har hun indtaget en moralsk-humanistisk position. I Frankrig hører man kritik af, at det har været en uforsigtig position. Dertil vil jeg sige: Hellere en uforsigtig moralsk position end en forsigtig umoralsk position.«

Daniel Cohn-Bendit køber derfor heller ikke den politiske logik, der udlægger eksempelvis den danske regerings udlændingepolitiske stramninger som et forsøg på at forhindre tilslutningen til højrepartier med strammere løsningsforslag.

»At ville forhindre højrepopulisterne i at komme til magten ved at føre højrepopulistisk politik giver ingen mening«, siger Cohn-Bendit og griber til Canada som eksempel.

Men Canada har blot taget 25.000 flygtninge fra Syrien, hvilket er i omegnen af det antal personer, som har søgt asyl i Danmark i 2015?

»Klart, at Danmark har taget mange. Men landene er nødt til at se, hvad vi kan stille op. Europa, Canada og USA er nødt til at samarbejde,« siger Cohn-Bendit, der mener, at EUs aftale med Tyrkiet dækker over et eklatant hykleri i de vesteuropæiske hovedstæder:

»Fordi Europa er så kold, har man en endnu koldere strategi: nemlig at sende flygtningene tilbage til Tyrkiet uanset, hvordan de bliver behandlet dér – også selv om Tyrkiet allerede har flere end to millioner flygtninge. Dér bør den danske regering sige det åbent, som det er: Folk skal sendes tilbage til Aleppo, hvor de bliver bombet ihjel.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.