Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Revolution: Hver 10. tysker har droppet kødet

I Vesteuropa boomer den kødløse livsstil, mens østeuropæiske værdikæmpere blæser til kamp mod vegetarer. Fremtidens politiske slagmark begynder i køledisken.

I Tyskland vinder vegetarer og veganere frem, og flere og flere traditionelle pølser bliver erstattet af kødløse af slagsen. Etik og holdningen til dyrevelfærd nævnes som nogle af forklaringerne på, de kødløse måltider.
I Tyskland vinder vegetarer og veganere frem, og flere og flere traditionelle pølser bliver erstattet af kødløse af slagsen. Etik og holdningen til dyrevelfærd nævnes som nogle af forklaringerne på, de kødløse måltider.

BERLIN: I maj i år nåede en berlinsk domstol efter ekstraordinær mediebevågenhed frem til en kendelse i sagen om en niårig pige, hvis fader havde lagt sag an for at få datterens skolekantine til at servere vegansk kost. Domstolen afviste, at berlinske skoler har pligt til at sørge den slags kost til eleverne.

Men europæernes forhold til kød ser ud til at være under hastig forandring. Kød er ikke længere bare et måltid. Kampen om kødet er først og fremmest blevet en politisk og ideologisk kampplads for en bedre verden og for retten til at være sig selv. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man ser på den voksende andel af tyskere, der af etiske grunde helt vælger at droppe kødet.

Tyskland er i disse år skueplads for en vegetarisk revolution uden europæisk sidestykke. Selv vegetariske foregangslande som Brasilien (otte pct.) og Israel (8,5 pct.) kan ikke hamle op med vegetarismens fremmarch i vores sydlige naboland. Mindst hver tiende tysker lever i dag vegetarisk og har dermed gjort den kødløse tilværelse til en mainstreamlivsstil, der ikke blot praktiseres af venstreradikale randgrupperinger, men i stigende grad vinder indpas i samfundets midte.

I alt omtrent syv millioner tyskere lever uden at indtage kød, mens godt 900.000 lever vegansk og dermed holder sig helt fra animalske produkter af enhver art, hvilket skyldes, at tyskernes holdning til kødforbrug i dag er langt mere politisk end tidligere.

»Folk er generelt mere kritiske i forhold til det, de putter i munden. Eksempelvis er der mange, der af etiske hensyn vælger helt at droppe kød,« siger Stephanie Stragies, der er talsmand for den tyske vegetarforening VEBU, til Berlingske.

»Blandt andet går pølseforbruget tilbage, mens man samtidig kan se en vækst i forbruget af erstatningsprodukter for kød.«

Vegetarisk revolution

Tysklands vegetariske revolution har ændret på vareudbuddet i butikskæder som Aldi og Edeka, der for længst har opdaget vegetarer og veganere som uopdyrket kundegrundlag. Supermarkedernes kølediske er i stigende grad fyldt op med proteinspækkede erstatningsprodukter. I en undersøgelse fra 2015 konstaterede det tyske analyseinstitut GfK, at omsætningen af erstatningsprodukter var fordoblet i forhold til 2010.

Også i Danmark er kødforbruget faldende. I en undersøgelse foretaget af Gallup for Berlingske i marts i år står det klart, at hvert tredje dansker i dag spiser mindre kød end for blot to år siden. Tilsvarende er danskerne blevet mere positivt indstillede over for erstatningsprodukter som eksempelvis sojabøffer.

»Det er helt sikkert noget, der er mere interesse for. Det er ikke nødvendigvis, fordi der kommer mange flere vegetarer eller veganere, men det med at have kødfrie dage tror jeg, vi kommer til at se mere og mere,« sagde analysechef i Coop Lars Aarup til Berlingske i marts.

Årsagerne til det faldende tyske kødforbrug er mange, mener Stephanie Stragies fra VEBU, men de kan tilbageføres til stadig større etiske krav til fødevareproduktionen. »Det kan dreje sig om dyrevelfærd, det kan være motiveret af økologiske hensyn eller af hensynet til klimaet,« siger hun med henvisning til særligt oksekødsproduktionen som specielt belastende for CO2-niveauet.

Veggie Day

Naturligvis har der også været politiske forsøg på at gøre vegetarisme til officiel politik, men trods den voksende andel af vegetarer i Tyskland har de politiske partier ofte mere end vanskeligt ved at udvinde politisk profit af den kødløse bølge. »De grønne vil forbyde os at spise kød«, lød overskriften i Bild Zeitung, Europas største tabloidavis, da Tysklands Grønne i 2010 foreslog en ugentlig kødløs dag i de tyske institutioner og på de offentlige arbejdspladser.

Mens de grønne politikere plæderede for en »lille forandring af vores livsstil«, så partiets kritikere den såkaldte Veggie Day som et udtryk for verdensfjern idealisme på almindelige forbrugeres bekostning.

»Generelt er det sådan, at folk ikke bryder sig om formynderi. De Grønnes forslag blev misforstået. Mange led under den misforståelse, at det drejede sig om et reelt forbud mod kød om fredagen,« siger Stephanie Stragies.

Kød som værdikamp

En række politiske aktører i Europa bifalder bestræbelserne på at gøre europæerne mere vegetariske. For nylig har både Etisk Råd herhjemme og den tyske afdeling af verdensnaturfonden WWF stillet forslag om en særlig klimaafgift, der skal sørge for bedre dyrevelfærd og fødevarekvalitet. Ikke desto mindre er der i den tyske regering fortsat ringe vilje til at gøre tyskernes kød dyrere.

»Afgiftsforhøjelser på kød gavner hverken landmanden, dyrevelfærden eller klimaet,« siger den tyske fødevareminister, Christian Schmidt, til BILD. »Det er den forkerte ansats.«

Mens tyske politikere stiller sig tilfreds med at afvise kravene om kødløse dage og særlige afgifter, ser det anderledes ud i store dele af Østeuropa, hvor kampen om retten til at spise kød ofte er led i en højspændt værdikamp mellem nationale skikke og importerede uvaner. Mange østeuropæiske politikere ser nemlig vegetarisme som et udtryk for vestlige dekadence.

Forrige uge blev en vegansk café i den georgiske hovedstad, Tbilisi, overfaldet af en gruppe fanatiske kødelskere, der selv medbragte kød og pølser, som de kastede efter cafeens formodentlig vegetariske gæster.

I Polen har udenrigsminister Witold Waszczykowski fra det nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed for nylig langet ud efter den tidligere regerings støtte til både cyklister og vegetarer som en del af den multikulturelle trussel mod polske værdier: »Mod en blanding af kulturer og racer, en verden af cyklister og vegetarer, der kun anvender vedvarende energi og bekæmper alle former for religion.«

I Tyskland er debatten om kød i de offentlige institutioner ikke ulig den danske frikadelledebat også blevet et led i spørgsmålet om integration af udlændinge. Kødløse dage eliminerer også behovet for forskellige spiseplaner til børn med forskellig kulturel baggrund.

»Børn spiser for meget kød. For mig personligt kan vi lukke debatten med, at der slet ikke serveres kød i daginstitutioner og skoler,« udtalte den socialdemokratiske integrationspolitiker Serpil Midyatli forleden til tabloidavisen BILD, da lokale CDU-politikere foreslog tvungen svinekød i delstatens skole- og daginstitutioner.

Fremtidens burger

Meget tyder dog på, at både den polske udenrigsminister og andre kødædende europæere må indstille sig på, at der i fremtiden vil være et øget antal vegetarer i EU. Det kan dog samtidig blive særdeles vanskeligt at overbevise værdikæmpere såvel som feinschmeckere med hang til blodige bøffer om nødvendigheden af at skifte livsstil.

I mellemtiden arbejder verdens førende biotechvirksomheder på højtryk for at fremstille velsmagende alternativer til kød til kræsne og politiske bevidste forbrugere. Selv siger forskerne, at det er på høje tid.

»Kød- og mejeriproduktion er nogle af de mest miljøskadelige industrier på kloden. Med en voksende befolkning bliver det umuligt at tilfredsstille efterspørgslen med de nuværende metoder,« siger biokemikeren Patrick Brown fra virksomheden Impossible Foods til radiostationen Deutschlandfunk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.