Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Retssag mod græsk partileder indledt med tumult

Den største retssag i nyere græsk historie er blevet udskudt. Flere medlemmer af det højreorienterede parti Gyldent Daggry står anklaget i sagen, og de risikerer op til 20 år bag tremmer.

GRÆKENLAND: Retssagen mod en lang række ledere og medlemmer af det højrenationale græske parti Gyldent Daggry blev mandag udskudt til 7. maj, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Beslutningen om at udsætte retssagen, der er den største i nyere græsk historie, blev truffet efter flere protester mod faciliteterne og retslokalernes størrelse. Retssagen skal gennemføres i et topsikret fængsel i Athen.

I alt står 69 personer tiltalt for forskellige forhold i sagen. De fleste er anklaget for at være medlemmer af en kriminel organisation, men flere er også anklaget for drab, sammensværgelse, planlægning af drab, våbenbesiddelse og racistisk vold.

Retssagen blev udløst, da tilhængere af partiet stak den græske, antifascistiske rapper Pavlos Fyssas ihjel i september 2013. Partiet er sidenhen blevet sat i forbindelse med drabet på en pakistansk tilflytter og for at udøve vold mod politiske modstandere.

Blandt de tiltalte er Gyldent Daggrys partileder, Nikos Michaloliakos, og alle partiets medlemmer af det tidligere parlament. De anklagede risikerer fængsel i op til 20 år, men de nægter sig alle skyldige og kalder retssagen en »politisk heksejagt«.

Ved en ransagning af nogle af de anholdte partimedlemmers hjem har politiet blandt andet fundet uautoriserede våben, nazistiske flag og portrætter af Adolf Hitler.

Ved det seneste valg opnåede Gyldent Daggry 17 pladser i parlamentet, hvilket gør partiet til Grækenlands tredjestørste. Gyldent Daggry fik også stor opbakning ved europaparlamentsvalget sidste år med knap hver tiende stemme i Grækenland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.