Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Republikansk kasinomilliardær trækker sig efter sexanklager

Flere end 20 kvinder beskylder milliardær Steve Wynn for seksuelt misbrug og chikane i løbet af flere årtier.

Steve Wynn.
Steve Wynn.

Washington. Kasinomilliardæren Steve Wynn er lørdag trådt tilbage som finansiel formand for den Republikanske Nationale Komité (RNC).

Det oplyser RNC's leder, Ronna McDaniel, ifølge nyhedsbureauet AP.

- Jeg har i dag accepteret Steve Wynns opsigelse, siger hun.

Wynns opsigelse kommer i kølvandet på en række beskyldninger om seksuelt misbrug og chikane.

Steve Wynn har været en generøs republikansk sponsor og stod i spidsen for RNC's pengeindsamling under Donald Trumps første år som præsident. Her hjalp han komitéen med at indsamle flere end 130 millioner dollar.

Fredag skrev The Wall Street Journal, at flere end 20 kvinder har fortalt, at de er blevet seksuelt misbrugt og chikaneret af 75-årige Steve Wynn i løbet af flere årtier.

Avisen har talt med flere end 150 personer, der enten arbejder eller har arbejdet for Wynn, der er grundlægger af selskabet Wynn Resorts i Las Vegas.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP første gang under MeToo-kampagnen, at en administrerende direktør for et stort selskab er kommet i søgelyset.

Efter The Wall Street Journals afsløring fredag faldt aktiekursen i Wynns selskab ni procent.

Wynn afviser beskyldningerne. Han påstår samtidig, at det er hans ekskone Elaine, der har spredt usande rygter som en del af et skilsmisseopgør.

Ifølge The Wall Street Journal har Steve Wynn tidligere indgået et forlig til 7,5 millioner dollar med en skønhedsplejer i en sag om upassende seksuel opførsel.

Steve Wynn har de seneste mange år tjent milliarder af dollar på sine investeringer i ørkenbyen Las Vegas.

En person med direkte viden om sagen, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, fortæller ifølge AFP, at præsident Trump forhåndsgodkendte beslutningen om Wynns opsigelse.

Medlemmer af RNC samles i Washington i næste uge for at udpege en ny finansiel formand.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.