Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Republikanerne har fået en ny stjerne

Med en velsmurt, skarp og trodsig tale har Sarah Palin vundet Republikanernes hjerter og slået tilbage på flere dages kritik. Talen var overraskende hånlig over for demokraternes kandidat Barack Obama.

WASHINGTON: Nu ved amerikanerne, hvorfor Sarah Palin bliver kaldt “Barracuda”;

Når Alaskas populære guvernør bliver pirret, har hun kæber stærke nok til at bide igen, så det gør ondt.

Med en brandtale har Palin i nat dansk tid accepteret posten som Republikanernes vicepræsidentkandidat. Og hun satte partikonventet i Minneapolis/St. Paul i brand.

»En ny stjerne er født,« sagde en begejstret kommentator på amerikansk tv.

Sarah Palin præsenterede sig selv og sin familie - med fem børn - som repræsentanter for det lille-by-Amerika, som “eliten” i Washington ser ned på.

Den første, lange del af talen handlede om familien, og der var adskillige nærbilleder af børnene. Også af hendes gravide teenagedatter, Bristol, og den 17-årige piges forlovede, som var fløjet ind fra Alaska. Billederne af de unge, vordende forældre skabte jubel i salen.

Familiens yngste, den få måneder gamle Trig, som har Downs Syndrom, gik på skift mellem sine søskende og sin far, den tidligere verdensmester i snescooterræs Todd Palin. Også Cindy McCain, hustru til præsidentkandidaten John McCain, fik lov til at holde Trig og dikke ham under hagen.

Sarah Palin gjorde ikke meget for at svare direkte på de seneste dages skarpe kritik af hendes manglende udenrigs- og sikkerhedspolitiske erfaring, hendes involvering i en sag om magtmisbrug og hendes påstand om, at hun var imod offentligt finansierede projekter - som hun i virkeligheden var for.

Tværtimod gentog hun påstanden om, at hun var imod et millionbyggeri af en bro til en lille ø, selv om hun baserede sin valgkamp i guvernørræset på netop at få broen bygget.

Palin koncentrerede sig i stedet om at fremstille sig selv om en stærk, selvbevidst og målrettet leder - og som den “hockeymom”, hun kalder sig selv, ramte hun puck’en klokkerent.

»Da jeg stillede op til byrådet, behøvede jeg ingen fokusgrupper og vælgerprofiler, fordi jeg kendte de vælgere og deres familier. Før jeg blev guvernør i Alaska, var jeg borgmester i min hjemby. Og eftersom vores modstander i præsidentvalget synes at se ned på de erfaringer, så lad mig forklare, hvad det job involverer. Jeg tror, at en post som borgmester i en lille by er ligesom at være en lokal organisator, bortset fra at du skal træffe egentlige beslutninger,« sagde Sarah Palin til enorme klapsalver.

Hun henviste til den demokratiske præsidentkandidat Barack Obamas fortid som lokal organisator i Chicago.

Sarah Palin var i det hele taget overraskende hånlig i sin kritik af Obama. Det fik taget i salen til at lette.

»I politik er der nogle kandidater, der bruger forandring til at fremme deres karrierer. Og der er dem, som John McCain, der bruger deres karriere for at fremme forandring,« sagde hun.

Amerikanske kommentatorer var efter talen enige om, at Sarah Palin vil blive en effektiv “angrebshhund” for McCain, når den republikanske base skal mobiliseres mod Demokraterne.

»Hun griner, når hun stikker kniven ind og drejer den rundt,« konstaterede CNN-værten Anderson Cooper.

Men hun trækker samtidig McCain til højre, og det kan skræmme midtervælgerne, som afgør dette valg, påpeger Watergate-journalisten og forfatteren, Carl Bernstein.

»Hun er en kulturkriger om en hals,« fastslår han.

Kommentatorer rejser også spørgsmålet, om McCain og Palin er ved at gå i samme fælde, som klappede for Hillary Clinton i Demokraternes primærrunde - at de undervurderer Obama.

»Vent at se. Demokraterne vil slå hårdt igen på Sarah Palins nedgørelse af det arbejde, lokale organisatorer laver hver dag rundt om i Amerika. Det er dem, som kæmper for at beholde arbejdspladser og holde sammen på de små samfund,« lyder det fra analytikeren og radioværten Roland Martin.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.