Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Republikaneren der vil sætte sit parti på plads

Delstaten South Carolinas guvernør Nikki Haley er gået til angreb på sine egne partifæller. som hun vil have til at skrue ned for lydstyrken. Men hvor gennemtænkt har angrebet egentlig været?

South Carolinas republikanske guvernør, Nikki Haley, har fyret op under partifællerne med en bøn om at stoppe de mest skingre udfald: »Når det hele bliver lidt mere stille, så kan man faktisk høre, hvad andre siger, og det kan gøre en stor forskel,« lød det fra Nikki Haley – stille og roligt. Arkivfoto: Randall Hill
South Carolinas republikanske guvernør, Nikki Haley, har fyret op under partifællerne med en bøn om at stoppe de mest skingre udfald: »Når det hele bliver lidt mere stille, så kan man faktisk høre, hvad andre siger, og det kan gøre en stor forskel,« lød det fra Nikki Haley – stille og roligt. Arkivfoto: Randall Hill

WASHINGTON: De sociale medier hos republikanerne sprutter ekstraordinært meget lige nu, og det siger ikke så lidt i denne valgkampstid, eller silly season, som amerikanerne kalder perioden op til det næste præsidentvalg i november i år, hvor alt flyder med uforskammetheder i det offentlige rum.

Denne gang blev angrebene rettet direkte mod en af deres egne, South Carolinas republikanske guvernør Nikki Haley, der tirsdag i partiets »tale til nationen« gik i rette med partiets »sirener«, som hun kaldte dem – de personer, der »støjer«, er negative og i det hele taget er med til at ødelægge det politiske system ved at splitte i stedet for at samle.

Hvem talte hun dog om?

Mangemilliardæren og den republikanske præsidentkandidat Donald Trump naturligvis, hvilket selvfølgelig førte til et modangreb ikke alene fra Trump, men også fra en lang række af prominente medlemmer fra den republikanske højrefløj.

»Trump burde deportere Haley«, lød det på twitter fra Ann Coulter – en af de mest fremtrædende kommentatorer på højrefløjen.

Hun henviste til Donald Trumps udtalelser om at smide ulovlige immigranter ud af landet. Og den bryske radiovært Rush Limbaugh fulgte efter med en konstatering af, at Haley var en del af den republikanske ledelses forsøg på at komme de mest konservative i partiet til livs.

Tillidskrisen er selvforskyldt

Republikanerne havde for en kort stund glemt alt om deres største hadeobjekt, den demokratiske præsident Barack Obama, som holdt den rigtige tale til nationen fra Kongressen, og som sådan set slog de samme toner an som Haley: Nemlig at nogle råber højere end andre. Og som en anden kommentator udtrykte det, så er det sjældent, at både republikanerne og demokraterne er enige om det samme – at det er republikanerne, der lige nu har et problem ikke alene med Trump, men også med en anden præsidentkandidat, senator Ted Cruz fra Texas, som Haley også indirekte angreb.

Hailey opfordrede vælgerne til ikke at følge »sirenernes kalden fra de mest vrede stemmer« og sagde, at det ikke altid er de højrøstede, der gør en forskel.

»Det er simpelthen ikke sandt. Ofte er det bedste at skrue ned for lydstyrken. Når det hele bliver mere stille, så kan man faktisk høre, hvad andre siger. Og det kan gøre en stor forskel«, sagde Nikki Haley, som samtidig sagde, at republikanerne også bærer skylden for, at folk har mistet tilliden til det politiske system. Derefter brød helvedet løs over Haleys hoved. Den indiske immigrantdatter er særdeles populær i sin meget konservative hjemstat i det traditionelle syden, hvor hun har over 80 procent af vælgerne bag sig i de popularitetsmålinger, der er foretaget. Og hun er guvernør i en af de stater, som præsidentkandidaterne kæmper om lige efter Iowa og New Hampshire. Valget der finder sted den 20. februar, og så skal Trump stå til regnskab i staten med det skudsmål fra statens guvernør, at han er en »sirene« og en højrøstet person.

Måske var det derfor, at Trumps reaktion var en smule afdæmpet. Han protesterede naturligvis og brugte sin sædvanlige angrebstaktik ved at kalde hende for en hykler, og at hun ved tidligere lejligheder havde tigget og bedt ham om penge til sit valg. Men i betragtning af det, han normalt siger om især kvinder, så var han ikke helt så langt fremme i skoene denne gang.

Partiledelsen fik en kopi af talen på forhånd

Det var til gengæld en lang række andre fra den mest konservative fløj, der ømmede sig over angrebet, som ovenikøbet blev foretaget af en kvinde, som for nylig fjernede sydstatsflaget fra alle offentlige bygninger i delstaten efter det grusomme mord på ni mennesker i en kirke i Charleston i sommer. Mordene blev begået af en racistisk sydstatsmand, der hadede sorte mennesker. På trods af at have fjernet et af de store symboler på syden, så er hendes popularitet stadig stor.

Men havde partiet forudset de kraftige reaktioner? Ja, siger de fleste kommentatorer. Ledelsen af partiet havde fået en kopi af talen, og Haley havde netop til formanden for Repræsentanternes Hus, den magtfulde Paul Ryan, understreget, at hvis hun som ønsket skulle holde talen, så ville det blive med de ord.

Giver det bagslag? Måske. Men opgøret mellem de gamle republikanere og de konservative har været i gang i årevis. Nu spidser det bare til på grund af præsidentvalget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.