Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Republikanere skoser præsident Obamas tale

Flere ledende republikanere kritiserer præsident Barack Obamas State of the Union-tale, der ifølge præsidentens politiske modstandere ikke har meget at byde på udover »forslag, der har passeret sidste udløbsdato«.

USA: Præsident Barack Obamas årlige tale om nationens tilstand får en kold skulder fra hans politiske modstandere, Republikanerne.

Republikanernes præsidentkandidat i 2012, Mitt Romney, der nu overvejer at stille op til præsidentvalget i 2016, kalder talen for »skuffende«.

Han siger ifølge CNN, at Obama er »mere interesseret i politik end i lederskab«, og at Obama »ignorerer den kendsgerning, at vælgerne har valgt en kongres, der støtter mindre central styring og lavere skatter«.

Republikanerne hæfter sig blandt andet ved Obamas planer om at hæve skatterne for de rigeste. Obama vil i stedet bruge flere penge på uddannelse til fattige, der skal have mulighed for to års gratis »community college«.

Ved midtvejsvalget i november tabte Demokraterne flertallet i Senatet, så nu har Republikanerne flertallet i begge Kongressens kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus. Det gør det alt andet lige sværere for Obama at komme igennem med sin politik.

Forud for sin tale gjorde Obama det klart, at han har tænkt sig at bruge sin ret til at nedlægge veto over for republikanske forslag, han ikke bryder sig om.

Den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, siger ifølge The New York Times, at Obamas løfter i talen ikke er andet end »veto-trusler« og »forslag, der har passeret sidste udløbsdato«.

Lidt mindre afvisende er den nyvalgte republikanske senator i Iowa, Joni Ernst, der ifølge CNN opfordrer Obama til at »samarbejde med Kongressens ledere om at fremme handelsaftaler og give skattesystemet et kritisk tjek«.

Hun siger, at Republikanerne er klar til at samarbejde med Obama om at skabe flere job.

»Der er meget, vi kan opnå, hvis vi arbejder sammen,« siger Joni Ernst ifølge Reuters.

Fra egne rækker kan Obama glæde sig over ros fra partifællen Hillary Clinton.

Den tidligere udenrigsminister, der af iagttagere spås at blive Demokraternes næste præsidentkandidat, siger på det sociale medie Twitter, at præsident Obama »viser vejen til en økonomi, der virker for alle«.

»Nu skal vi træde på speederen og levere til middelklassen,« lyder det fra Hillary Clinton.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.