Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Republikanere er klar til at give Obamacare dødsstødet

Republikanere i USA's senat fremlægger lovforslag til ny sundhedsreform. Rige amerikanere begunstiges.

Arkivfoto. Republikanere i USA's senat fremlægger lovforslag til ny sundhedsreform. Rige amerikanere begunstiges.
Arkivfoto. Republikanere i USA's senat fremlægger lovforslag til ny sundhedsreform. Rige amerikanere begunstiges.

En gruppe republikanere i USA's senat har efter flere ugers hemmelighedskræmmeri offentliggjort et forslag til at erstatte sundhedsreformen Obamacare.

Ifølge amerikanske medier vil en særlig skat på de rigeste i USA, der var med til at finansierede Obamacare, blive givet tilbage til de samme velhavende amerikanere i form af en skattelettelse.

Senatsloven er tilsyneladende mere moderat end den sundhedsreform, som Repræsentanters Hus vedtog i sidste måned. Og den bevarer nogle af strukturerne fra Obamacare.

Afstemning i Senatet kan finde sted torsdag i næste uge, skriver flere amerikanske medier.

»Jeg ser nu mere positivt på det, end jeg havde forventet,« siger den republikanske senator Lindsey Graham.

Det amerikanske sundhedsvæsen er baseret på private sundhedsforsikringer. Det er meget forskelligt fra det europæiske og canadiske, hvor det er en skattefinansieret ordning.

Lovforslaget indeholder skattefradrag for tegning af sundhedsforsikringer, og der skal gives finansiel hjælp til familier med lave indkomster, der bliver ramt af meget dyrere sundhedsforsikringer.

Vigtigst er, at der ikke længere skal være pligt - som under Obamacare - til at have en sundhedsforsikring.

Den hjælp, som den føderale regering har givet til USA's delstater for at udvide adgangen til Medicaid, skal stoppes. Det er et program til støtte for de mest fattige i USA.

Demokraterne raser over det republikanske lovforslag. De ser det som et hævntogt over for Obama og hans nøglereform. De klager også over, at loven skal hastes igennem uden en reel debat.

Den republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, kan endnu ikke vide sig sikker på sine egne. Flere har haft forbehold over for nogle af elementerne i lovforslaget.

Der ventes mere klarhed, når Kongressens Budgetkontor (CBO) - et upartisk organ, der regner på lovforslag - i næste uge fremlægger deres bedømmelse.

CBO har tidligere regnet sig frem til, at 23 millioner amerikanere vil miste deres sundhedsforsikring med vedtagelsen i Repræsentanternes Hus.

Republikanerne råder over 52 pladser i Senatet med 100 medlemmer. Hvis to ikke kan stemme for, så falder forslaget.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.