Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Renzi spænder ben for sin ven, Angela

Italiens premierminister, Matteo Renzi, blokerer for den 22 milliarder kroner store flygtningefond til Tyrkiet men det handler om meget mere end det. Et møde med Angela Merkel fredag hjalp ikke det store.

Rigtige venner i Berlin? Italiens premierminister, Matteo Renzi, og den tyske kansler, Angela Merkel, forsøgte fredag at nærme sig hinanden i Berlin. Men det kniber stadig med fodslaget. Foto: Michael Kappler
Rigtige venner i Berlin? Italiens premierminister, Matteo Renzi, og den tyske kansler, Angela Merkel, forsøgte fredag at nærme sig hinanden i Berlin. Men det kniber stadig med fodslaget. Foto: Michael Kappler

BRUXELLES: »Italienske børn er så søde, at man har lyst til at spise dem – og når de bliver voksne, så fortryder man, at man ikke gjorde det.«

Sådan har min far, der har en stor kærlighed til Italien, altid sagt med et grin. Og nogenlunde det samme syn på Italiens premierminister Renzi præger i disse uger holdningen hos kansler Merkel i Berlin og EU-kommissionsformand Juncker i Bruxelles. De griner bare ikke.

Renzi har gennem sine knap to år som Italiens premierminister anlagt en mere og mere konfrontatorisk stil over for såvel Merkel som Juncker, og de seneste måneder er det blevet dødsens alvor, fordi Renzi har taget EUs flygtningeaftale med Tyrkiet som gidsel. Renzi vil ikke acceptere finansieringen af den flygtningefond til Tyrkiet på tre milliarder euro – godt 22 milliarder kr. – som skal få Tyrkiet til at bremse strømmen af flygtninge og migranter mod EU.

I såvel Berlin som Bruxelles er overbevisningen, at aftalen med Tyrkiet måske er det vigtigste af alle elementer, hvis flygtninge- og migrantkrisen skal under kontrol. Det var derfor med anstrengte miner, at Matteo Renzi fredag besøgte Angela Merkel i Berlin.

»Italien har sagt ja til at bidrage, men vi afventer svar fra EU-Kommissionen om detaljer,« sagde Matteo Renzi på det efterfølgende pressemøde med kansleren.

Renzi tilføjede spydigt, at han havde noteret, at EU-Kommissionen havde tid til at svare på spørgsmål fra journalister, men tilsyneladende ikke på spørgsmålene fra den italienske regering.

Angela Merkel nøjedes med at konstatere, at de var enige om, at Tyrkiet-aftalen er yderst vigtig, samt at flygtningefonden skal være på tre milliarder euro. Men noget gennembrud tydede udmeldingerne ikke på.

Italiensk stolthed og storhed

Officielt er Renzi utilfreds med finansieringen, som indebærer, at EU-Kommissionen skal levere én milliard euro, mens de 28 EU-lande samlet skal finde to milliarder euro – og så vil han have sikkerhed for, at pengene stopper med at flyde til Tyrkiet, hvis landet ikke lever op til sin del af aftalen.

Men der er også andet på spil, og i et interview med den store tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung før besøget i Berlin løftede Renzi sløret for, hvad det drejer sig om.

»Selvfølgelig ville jeg være taknemmelig, hvis Angela og François (Frankrigs præsident Hollande, red.) kunne løse alle problemer; men sådan går det for det meste ikke. Hvis man søger en fælles europæisk strategi for at løse flygtningeproblemet, så rækker det ikke, at Angela først ringer til Hollande og så til EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, og jeg erfarer resultatet fra pressen,« sagde Matteo Renzi.

Han vil altså sidde med ved de stores bord, og fra sit første EU-topmøde har han da også taget ordet og holdt pompøse taler om, at Italien er en stor nation, der skal tages seriøst. Altid henvendt til den tyske kansler, som han konsekvent kalder »Angela« eller »min ven, Angela.«

Ifølge en række italienske politikere og analytikere, som New York Times har talt med, handler den konfrontatoriske linje oprigtigt om frustrationer over ikke at blive taget seriøst. Fra dag ét har Renzi forsøgt at få de øvrige europæiske hovedstæder til at tage flygtninge- og migrantproblemet seriøst, men først da knap 1.000 mennesker druknede i en tragedie på Middelhavet i april sidste år, kom migration helt op på toppen af den europæiske agenda.

Samtidig ønsker Renzi, at der slækkes på den tyske jernhånd i styringen af eurolandes økonomiske muligheder. Det handler om en bredere fortolkning af den såkaldte »fleksibilitet« i EUs vækst- og stabilitetspagt. Med andre ord skal EU-Kommissionen ikke blande sig for meget i Italiens budgetter.

»Vi forlanger ikke ændringer af reglerne, men derimod at man anvender reglerne,« sagde Renzi i Berlin. Dog selvfølgelig i en høflig tone, for han besøgte jo sin ven, Angela.

På kant med Juncker

Anderledes direkte har tonen været mellem Renzi og Jean-Claude Juncker i år. Juncker brugte ligefrem en del af sin nytårstale til journalisterne i Bruxelles på Renzi. Juncker indledte ganske vist med at understrege, hvor meget han elsker Italien og italienere, før han kom til sagens kerne:

»Jeg har svært ved at forklare de italienske bekymringer. Vi er nødt til at finde de tre milliarder euro til de syriske flygtninge i Tyrkiet. Vi har nogle penge, så vi kan gå i gang, men det er også et spørgsmål om troværdighed. Det skal helt på plads,« sagde Juncker og tilføjede, at han ikke kunne forstå alle Renzis angreb på EU-Kommissionen.

Få dage senere fyrede Renzi så den ellers afholdte italienske ambassadør i Bruxelles – en erfaren diplomat – og placerede i stedet en politisk allieret på den vigtige post.

Og selv om den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, tidligere på ugen sagde god for en model, der skal fjerne dårlige lån for enorme milliardbeløb fra pressede italienske banker, så er Renzi tydeligvis hverken tilfreds med Berlin eller Bruxelles endnu.

»Som to af EUs grundlæggere og store nationer må Tyskland og Italien forsvare Europa sammen. Der er flere punkter, hvor vi er enige, end hvor vi er uenige, men vi er selvfølgelig ikke enige om alt,« sagde Renzi efter mødet med sin ven, Angela.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.