Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rekordmange besøger Auschwitz

Sidste år var 93.000 af de besøgende i Auschwitz tyskere, mens 220.000 var briter og 141.000 var amerikanere.

Et rekordstort antal mennesker besøgte sidste år Auschwitz-Birkenau - 70 år efter sovjetiske soldater befriede den nazistiske dødslejr i Polen.

Over 1,72 million mennesker besøgte dødslejren.

Mindst 1,1 million mennesker blev dræbt i lejren under Anden Verdenskrig. De fleste af de dræbte var jøder, der blev henrettet i gaskamrene i den mest effektive af nazisternes dødslejre.

De var blandt de i alt seks millioner mennesker, der forsvandt under nazisternes grusomme plan, "Operation Endlösung", som gik ud på en total udryddelse af over 11 millioner europæiske jøder.

De øvrige ofre i Auschwitz var ikke-jødiske polakker, romaer og sovjetiske fanger.

- Et besøg i lejren er ikke blot en "historietime", men også en refleksion over "vort eget ansvar" for verdens tilstand i dag", siger lederen af museet.

Omkring en tredjedel af dem, der besøgte Auschwitz-Birkenau sidste år var polakker, mens 93.000 var tyskere.

220.000 briter og 141.000 amerikanere var blandt de besøgende. Museets hjemmeside havde 25 millioner besøgende.

Mange af verdens stats- og regeringschefer har sagt, at de grusomheder, der fandt sted i Auschwitz, aldrig må blive glemt.

Auschwitz-Birkenau ligger i byen Oswiecim i det sydvestlige Polen nær Krakow. Auschwitz er det tyske navn for Oswiecim.

Nazityskland, der indledte Den Anden Verdenskrig med angrebet på Polen 1. september 1939, etablerede Auschwitz i 1940.

I begyndelsen var der tale om en fangelejr, hvor fanger blev brugt som billig arbejdskraft. Efter et par år blev den udvidet med Birkenau og andre lejre. Det blev til et netværk, der satte udryddelse af fanger i system med blandt andet gaskamre og krematoriet.

Nazityskland havde 22 koncentrationslejre. Til dem var der tilknyttet hundredvis af mindre lejre.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.