Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rejsebureau: Dansker er skadet under angreb på hotel

Hvordan danskeren er blevet skadet, vides endnu ikke, siger Apollo Rejser. De har 50 danskere på hotellet.

Kairo: Apollo Rejser bekræfter over for Ritzau, at en dansker er blevet skadet under angreb på hotel Bella Vista i feriebyen Hurghada i Egypten. Men om danskeren er såret eller skadet på anden vis, er uklart.

- Og sandsynligvis er det en Apollo-gæst, men det ved vi endnu ikke, før det er blevet bekræftet, siger marketingchef i Apollo Rejser Ulrik Nissen til Ritzau.

Han understreger dog, at han ikke ved, hvordan danskeren er blevet skadet, og at de lige nu er ved at danne sig et overblik over situationen.

Apollo Rejser har 50 danske gæster på Bella Vista Hotel, mens der er ni norske og 32 svenske gæster, fortæller Ulrik Nissen.

- I alt er der i hele Hurghada-ferieområdet 159 danskere, 154 norske og 267 svenske gæster, siger han.

- Vi er ved at få samlet og få styr på vores gæster. Vores gæster skal hjem tirsdag, og nu er vi er ved at se på, om det er relevant, at de kommer hjem tirsdag, siger Ulrik Nissen, der fortæller, at der sidder et hold af et eksperter i Apollo, der er ved at få styr på situationen.

Ifølge sikkerhedskilder angreb mænd hotellet fra havet. Egyptiske medier siger, at egyptiske politimænd, som bevogtede hotellet, reagerede hurtigt og åbnede ild og dræbte en eller to af de tre angribere.

Fredag aften har der hersket stor uklarhed om nationaliteterne af de sårede. Først forlød det fra flere nyhedsbureauer, at en dansker og en tysker skulle være såret. Andre bureauer og medier meldte om svenskere og østrigere.

Endnu har der ikke været nogen officiel meddelelse fra de egyptiske myndigheder om de såredes nationalitet.

I Danmark kan Udenrigsministeriet fredag aften ikke bidrage med oplysninger, som kan be- eller afkræfte oplysningen om, at en dansker skulle være blandt de sårede.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.