Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Reinfeldts efterfølger som partileder er udpeget

Den nye partileder for Moderaterna i Sverige er blevet udpeget ved en ekstraordinær partikongres. Det er Anna Kinberg Batra, der afløser den tidligere statsminister Fredrik Reinfeldt.

Den tidligere svenske statsminister Fredrik Reinfeldts efterfølger som partileder for Moderaterna i Sverige bliver som ventet Anna Kinberg Batra. Det skriver flere svenske medier.

Udnævnelsen af den nye partileder fandt sted under en ekstraordinær partikongres i Solna lørdag.

I sin afskedstale ved partikongressen fortalte Fredrik Reinfeldt, hvad der i første omgang lokkede ham til at blive en del af svensk politik.

»For mig er de bedste øjeblikke i politik, når vi får mennesker til at vokse. Det er spændende, når det sker, for det er ikke sikkert, at det sker,« sagde han ifølge expressen.se i talen og fortsatte:

»Det har været mit og partiets livsværk at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan vi kan få folk til at vokse i den form for udviklede samfund, som Sverige er et eksempel på.«

Mod slutningen af sin afskedstale rettede han en tak til sine partifæller og til sin inderkreds. Samtidig lovede han at støtte den nye partiledelse uden at blande sig alt for meget:»Jeg vil støtte jer på den måde, jeg tror, er klogest. Ved ikke at sige for meget,« sagde han og afsluttede:

»En stor tak for en fantastisk tid.«

Under valget i Sverige i september oplevede de borgerlige partier - herunder også Moderaterna - et markant nederlag, da samtlige partier i den blå alliance gik tilbage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.