Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil have ny lov for at kunne afvise russisk gasledning i dansk farvand

Det bliver svært at bremse den russiske Nord Stream 2-gasledning, der efter planen skal krydse dansk farvand sydøst for Bornholm på sin vej mod Tyskland. Men efter den store debat om gasledningen vil regeringen nu skærpe reglerne fremadrettet.

HANDOUT-FOTO d. 24. marts 2017 af dele af gasledningen Nord Stream 2, der bliver leveret til den tyske ø Rügen.Se RB 7/3 2017 17.32. Løkke venter snarligt svar fra EU om russisk gasledningDet er begrænset, hvad Danmark kan gøre selv for at hindre russisk gasledning gennem dansk farvand.
HANDOUT-FOTO d. 24. marts 2017 af dele af gasledningen Nord Stream 2, der bliver leveret til den tyske ø Rügen.Se RB 7/3 2017 17.32. Løkke venter snarligt svar fra EU om russisk gasledningDet er begrænset, hvad Danmark kan gøre selv for at hindre russisk gasledning gennem dansk farvand.

Den russiske Nord Stream 2-gasledning har længe været en potentiel hovedpine for den danske regering, fordi regeringen egentlig ikke ønsker at lade mere russisk gas løbe gennem dansk farvand på vejen mod Tyskland.

EUs målsætning er at blive mindre afhængig af russisk gas, fordi energipolitik også er udenrigs- og sikkerhedspolitik. Og den målsætning støtter regeringen varmt. Men EU-Kommissionen har erkendt, at den eksisterende EU-lovgivning ikke kan forhindre rørledningen, da den kun bringer gas til EU, og ikke rundt i EU. Og mandag blev hovedpinen så realitet for regeringen, da ansøgningen om miljøgodkendelse til at føre gasledningen gennem dansk søterritorium sydøst for Bornholm landede på Energistyrelsens bord.

Efter et par dage i tænkeboks meddeler regeringen søndag morgen, at de nuværende danske regler, der fokuserer på miljøpåvirkningen, ikke giver mulighed for at sige »nej« til rørledningen af udenrigspolitiske årsager, men at den på baggrund af sagen ser behov for at foreslå ny lovgivning.

»Regeringen vil derfor fremsætte et forslag til et nyt lovgrundlag, som kan sikre, at det i fremtiden bliver muligt at tage sådanne udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske hensyn i denne type sager,« hedder det i en pressemeddelelse fra Energiministeriet.

Russisk gas udenom Ukraine

Nord Stream 2 skal efter planen løbe parallelt med den eksisterende Nord Stream 1, og hvis planen bliver realiseret, vil Rusland kunne sende enorme 110 milliarder kubikmeter gas til Tyskland på den måde om året. En fordobling fra de nuværende 55 milliarder kubikmeter gennem Nord Stream 1. Det betyder også, at Ukraines rolle som hovedtransitland for russisk gas på vej mod EU, og de milliardindtægter det giver Ukraine, er i stor fare.

Ifølge Ukraine, de baltiske lande og en række østeuropæiske lande er rørledningen derfor i høj grad et politisk projekt, der skal svække Ukraine. Det afviser det statskontrollerede, russiske gasselskab bag rørledningen, Gazprom, med forklaringen, at det alene er et kommercielt projekt.

For den danske regering er sagen dermed ganske ubehagelig, da den enten kommer til at skuffe sine venner i Ukraine, Baltikum og Østeuropa eller at lægge sig ud med mægtige Rusland og Danmarks vigtigste allierede i form af Tyskland, der ønsker gasledningen.

I bund og grund ville regeringen ønske, at der var EU-regler, som kunne bremse rørledningen, eller at nye EU-regler kunne nå at komme på plads, inden selve anlægsfasen for Nord Stream 2 begynder i starten af 2018.

Regeringen bakker derfor varmt op om EU-Kommissionens forsøg på at få et mandat fra EU-landene til at forhandle med Rusland om, hvilke regler der skal gælde for Nord Stream 2, da den nuværende energilovgivning ikke omfatter sådanne offshore-rørledninger.

EU-sporet er dog uhyre vanskeligt, da Tyskland ser projektet som et rent kommercielt projekt, der ikke skal laves særlovgivning for. Både store tyske, franske, hollandske og østrigske energiselskaber har indgået kontrakter om at aftage den russiske gas og er derfor stærkt interesserede i, at Nord Stream 2 bliver til virkelighed. Og uden opbakning fra de lande kan der ikke findes et kvalificeret flertal blandt EU-landene for at lave nye EU-regler.

Nye danske regler vil næppe stoppe Nord Stream 2

Det er også i det lys, at regeringen nu foreslår ny dansk lovgivning, men det understreges i søndagens pressemeddelelse, at der ikke er taget stilling til, om den nye lov skal anvendes på Nord Stream 2.

For selv om den nye danske lovgivning skulle komme på plads inden årets udgang, vil det næppe stoppe projektet, da Danmark ifølge Energiministeriet fortsat ikke vil kunne sige nej til at lade rørledningen passere nord om Bornholm i det såkaldte kontinentalsokkelfarvand. Selve det danske søterritorium strækker sig kun 12 sømil ud for Bornholms kyst.

I forbindelse med fastlæggelsen af linjeføringen for Nord Stream 1 vurderede Energistyrelsen faktisk, at det var mere hensigtsmæssigt - såvel af miljøhensyn som skibssikkerhedsmæssigt - at lade rørledningen løbe gennem dansk søterritorium sydøst for Bornholm end nord for Bornholm i kontinentalsokkelfarvandet. Og det samme vil umiddelbart være vurderingen denne gang, om end den sikkerhedspolitiske situation er en helt anden end i 2009, da Danmark gav grønt lys til Nord Stream 1.

»Vi kan reelt ikke forhindre, at rørledningen føres forbi Bornholm. Hvis Danmark skulle afvise en linjeføring gennem dansk søterritorium, vil selskabet kunne vælge en linjeføring, der ud fra miljø- og skibssikkerhedsmæssige vurderinger er mindre optimal for Danmark,« skrev Energiministeriet i en pressemeddelelse om Nord Stream 2 torsdag i sidste uge.

I søndagens pressemeddelelse gøres det da også klart, at Energistyrelsen nu vil behandle miljøansøgningen fra Nord Stream 2 efter “gældende regler.”

Hos Nord Stream 2-selskabet forventer man, at ansøgningen bliver hurtigt godkendt, så rørledningen kan anlægges fra 2018 og tages i brug i slutningen af 2019.


»En lignende rute var resultatet af intensive diskussioner med myndighederne og eksperter fra det samme land i det forrige Nord Stream-projekt, og vi søger konstruktionstilladelsen i et land, hvor retsstaten står over alt andet,« sagde Jens Müller, der er talsmand for Nord Stream 2, til Berlingske i sidste uge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.