Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Redningsarbejde efter mudderskred får dansk hjælp

Det colombianske beredskab får 300.000 kroner til at hjælpe nødlidende efter mudderskred.

Heftig regn har udløst et mudderskred over byen Mocoa i Colombia. Scanpix/Cesar Carrion
Heftig regn har udløst et mudderskred over byen Mocoa i Colombia. Scanpix/Cesar Carrion

Det nationale beredskab i Colombia arbejder på højtryk efter et mudderskred i den sydlige del af landet. Mindst 234 mennesker har mistet livet. Arbejdet med at hjælpe nødlidende får nu en dansk håndsrækning.

Regeringen giver 300.000 kroner til akut nødhjælp i regionen Putumayo. Her skal pengene gå til rent vand, mad, tøj og medicin til de familier, som har behov for det.

- Jeg vil gerne udtrykke min dybfølte sympati med alle de familier, der lige nu er berørt af det forfærdelige mudderskred i Colombia, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i en pressemeddelelse.

- Jeg er meget tilfreds med, at Danmark kan levere et hurtigt og meget efterspurgt bidrag til redningsarbejdet.

Efter længere tids voldsom regn ramte et mudderskred nær Mocoa, der er hovedbyen i regionen Putumayo. Der bor omkring 40.000 mennesker i Mocoa.

Colombiansk Røde Kors vurderer, at mindst 202 er kvæstede. Desuden er flere end 100 fortsat savnet.

Pengene fra Danmark vil blive sendt til det nationale beredskab i Colombia. Beredskabet står for at koordinere redningsarbejdet. Det involverer aktører som Røde Kors, militæret og andre humanitære organisationer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.