Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rederier skeler frygtsomt mod kæmpernes toldkrig

Det er skidt nyt for Danmarks store rederier, at Kina og USA nærmer sig en decideret handelskrig.

Danske rederier er alt andet end glade for udsigten til en eskalerende handelskrig mellem USA og Kina. Reuters/Brendan Mcdermid
Danske rederier er alt andet end glade for udsigten til en eskalerende handelskrig mellem USA og Kina. Reuters/Brendan Mcdermid

Beijing. Når USA og Kina udveksler straftolde og dermed slår ned på samhandlen mellem de to lande, vækker det specielt uro hos de danske rederier.

Handlen af varer mellem USA og Kina er enorm, og al trafikken sker over vand. Derfor er transporten af varer mellem USA og Kina en af de absolut vigtigste markeder for de danske rederier.

- En handelskrig mellem de danske rederiers to største markeder er dybt bekymrende, skriver direktør i interesseorganisationen Danske Rederier Jacob K. Clasen i en kommentar.

- Dansk skibsfart er blandt Danmarks mest globaliserede erhverv og derfor helt afhængig af fortsat åben verdenshandel.

Handelskonflikten mellem USA og Kina er eskaleret voldsomt de seneste døgn.

Tirsdag aften indførte USA straftold på over 1300 amerikanske varegrupper, og onsdag formiddag svarede Kina igen med straftold på 106 varegrupper.

Ifølge Danske Rederier har Kina og USA samlet en eksportværdi på 38,5 milliarder kroner eller næsten en fjerdedel af rederiernes samlede marked.

- Det her kan hurtigt eskalere, så stadig flere typer af varer bliver ramt. Det risikerer at sætte sig negative spor i verdenshandlen og dermed ramme de danske rederier og virksomheder, skriver Jacob K. Clasen.

Hos Danmarks største rederi, A.P. Møller - Mærsks Maersk Line, holder man da også skarpt øje med situationen. Maersk Line har over 600 containerskibe, der sejler fragt verden over.

- At flytte sig væk fra et åbent, regelbaseret system for verdenshandlen vil have negative effekter for den økonomiske aktivitet i industrier og lande, der er afhængige af verdenshandel.

- Vi advarer imod alle udviklinger i den retning og opfordrer politiske beslutningstagere til at træffe fornuftige beslutninger, skriver Maersk Line i en kommentar til udviklingen.

Rederiet skriver, at fragt over Stillehavet, der ligger mellem USA og Kina, står for 16 procent af klodens containerfragt.

- Tiltag, der restringerer verdenshandlen, vil mindske handelsvolumenerne, skriver Maersk Line.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.