Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Redaktør: En valgsejr vil styrke Mays brexit-forhandlinger

Theresa May kan ende med et betydeligt flertal ved et parlamentsvalg i juni, vurderer britisk professor.

Premierminister Theresa Mays konservative parti står til stor opbakning blandt de britiske vælgere frem mod et valg i juni.

Det fastslår professor John Curtice fra Strathclyde Universitet, der forsker i valgmålinger, efter at May tirsdag har udskrevet valg.

- Der er ingen tvivl om, at De Konservative står stærkt i meningsmålingerne, siger han til Reuters.

- Det er tydeligvis nok til at give Theresa May et betydeligt flertal, tilføjer professoren.

Og selv om meget kan ske frem til 8. juni, hvor briterne efter alt at dømme skal til stemmeurnerne, vil et styrket parlamentarisk grundlag gavne Theresa May på flere fronter.

Det vurderer BBC's politiske redaktør, Laura Kuessberg.

- Et lille flertal har givet konservative menige parlamentsmedlemmer magt til at tvinge regeringen til at trække sig på en række emner, skriver hun.

- Meningsmålingerne antyder, at et Tory-flertal (Tory er et andet navn for De Konservative, red.) kan få det problem til at forsvinde, tilføjer Laura Kuessberg.

Men det er ikke kun på den hjemlige politiske scene, at en valgsejr vil gavne Theresa May.

Selv om premierministeren ikke vælges direkte, vil premierministerens position blive fundamentalt styrket under forhandlingerne om Storbritanniens exit fra EU, vurderer Laura Kuessberg.

Theresa May vil onsdag fremsætte lovforslag om et tidligt valg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.