Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Red Barnet: 350.000 børn er fanget i det vestlige Mosul

Irakiske styrker må undgå at ramme hospitaler og skoler, siger Red Barnet, som frygter for Mosuls mange børn.

Irakiske børn i en flygtningelejr sydvest for Mosul, hvor sikkerhedsstyrkerne har optrappet en offensiv mod Islamisk Stat. Omkring 350.000 børn er fanget i det vestlige Mosul, siger nødhjælpsorganisationen Save the Children (Red Barnet). Scanpix/Ahmad Al-rubaye
Irakiske børn i en flygtningelejr sydvest for Mosul, hvor sikkerhedsstyrkerne har optrappet en offensiv mod Islamisk Stat. Omkring 350.000 børn er fanget i det vestlige Mosul, siger nødhjælpsorganisationen Save the Children (Red Barnet). Scanpix/Ahmad Al-rubaye

Omkring 350.000 børn er fanget i det vestlige Mosul, hvor den irakiske hær søndag har indledt en optrappet offensiv, siger nødhjælpsorganisationen Save the Children (Red Barnet) ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

»Irakiske styrker og deres allierede - deriblandt USA og Storbritannien - må gøre alt, hvad der overhovedet er muligt, for at beskytte børnene og deres familier mod volden,« hedder det i en erklæring fra Save the Childrens hovedkvarter i London.

Direktøren for Save the Children i Irak, Maurizio Crivallero, siger, at de angribende styrker må undgå at ramme civile bygninger som skoler og hospitaler, når de rykker ind i byen.

Slaget om storbyen vist sig at være uhyre vanskeligt, selv om der er store forskelle i styrke mellem koalitionen og ekstremisterne i Islamisk Stat.

Omkring 100.000 mand fra Iraks hær, sikkerhedsstyrker, kurdiske styrker og shiamuslimske militser deltager i operationen.

Hæren har tidligere anslået, at antallet af militante var på mellem 5000 og 6000, da operationen begyndte for tre måneder siden. Tusindvis af dem er blevet dræbt siden da.

Den vestlige del af Mosul er tættere befolket end den østlige. Den består af mange snævre stræder, hvor kampvogne og tunge militære køretøjer ikke kan komme frem.

En amerikanskledet koalition støtter de irakiske styrker med både luftangreb og støtte på landjorden.

Hele Mosul havde næsten to millioner indbyggere før krigen. Omkring 750.000 menes at være tilbage i den vestlige bydel.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.