Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Raseri på republikansk konvent efter Ted Cruz gav Trump fingeren

Folk på det republikanske konvent jublede, da den tidligere præsidentkandidat, Ted Cruz, mødte op for at tale til sin gamle fjende, Donald Trump - men så gik den grusomme sandhed op for dem

Ted Cruz taler på konventet.
Ted Cruz taler på konventet.

WASHINGTON: Det gik ellers så godt. Republikanernes nyvalgte præsidentkandidat, Donald Trump, havde indfundet sig på partiets konvent i Cleveland i Ohio efter sejren i går , hvor partiet med et klart flertal havde besluttet, at han var den, der skulle være partiets præsidentkandidat og dermed udfordre demokraternes Hillary Clinton ved valget i november.

De næste to dage skulle Trump hyldes af partiets delegerede - venner som fjender. Og aftenens højdepunkt ville ubetinget være, at hans værste modstander under forårets brutale primærvalg personligt ville møde op og slutte op bag Trumps kandidatur. Manden var selvfølgelig Ted Cruz - senatoren fra Texas, som nok er den, Trump har været mest oppe at slås med under det heftige primærvalg i foråret.

Og det gik også i begyndelsen godt. Ted Cruz skred ind på scenen og startede med at lykønske Trump med sejren i går. Og derefter gik Cruz igang med en tale, som de fleste iagttagere er enige om nok er den bedste og mest visionære, der havde været indtil nu på konventet. De fleste andre havde været en tom omgang hyldest til Trump og en nedrakning af Hillary Clinton uden egentlige visioner og retning.

Men Cruz tegnede det store Amerika-billede med frihed fra statstyranni, frihed for den enkelte borger og for delstaterne fra »Washingtons bureaukrati« og loyalitet over for forfatningen. Han trak de store linjer tilbage til Abraham Lincoln og huskede at nævne friheden for kvinder, mænd og homoseksuelle. Og folk ventede spændt på det forløsende øjeblik, hvor Cruz ville sige, at nu var tiden inde til at begrave stridsøksen og forsone partiet og række hånden ud til Donald Trump. Men det gik langsomt, men sikkert op for de delegerede, at det ville ikke ske. Ikke før helvede frøs til is.

Til sidst blev det for meget for de mest kvikke og mest ædru af de delegerede. Først gik den grusomme sandhed op for delegationen fra New York, som anført af Trumps familie rasede og buhede. Senere opdagede en lang række andre delegationer, hvad der var ved at ske og begyndte at råbe »UD« og »Trump, Trump, Trump«.

Ted Cruz var ligeglad og kvitterede New Yorks råberi ved aarrogant at sige, at »han satte pris på New Yorks engagement« og fortsatte til den bitre ende uden at anerkende Trump. Faktisk var topmålet af frækhed, da Cruz sagde, at folk skulle stemme efter deres overbevisning. Underforstået at det ikke behøvede at være Trump, republikanerne satte deres kryds ved til november. Men slutresultatet var, at han sammen med sin hustru Heidi Cruz måtte ekskorteres ud af den gigantiske Quicken Loans-arena i Cleveland for ikke at få bank især af newyorkerne.

Men hvorfor gjorde Cruz det? Hvorfor blev han ikke lighed med andre republikanere, som foragter Trump, bare væk? Det gjorde Ohios guvernør, John Kasich. Det samme gjorde hele Bush familien. Og den tidligere præsidentkandidat Mitt Romney var der heller ikke, ligesom fremtrædende senatorer som Lindsay Graham og John McCain og et utal af andre republikanere af den gamle skole ikke mødte op.

For, som en republikansk kommentator sagde, så er det ikke særlig høftligt at møde op til en fest, hvor man så håner hovedpersonen. »Faktisk er det slet ikke konservativt, da konservative altid ved, hvordan man opfører sig«, sagde Ana Navarro, som ikke selv er Trump-tilhænger, men som dog syntes, at Cruz opførelse ikke var efter bogen.

Der er der to forklaringer på Cruz' opførelse. Den ene er, at han ville vise sin foragt over for Trump, fordi han på helt uhørt vis angreb hans kone under valgkampen på grund af hendes udseende.

Trump havde også på sin sædvanlige vis twettet, at Ted Cruz' far havde været med i et komplot om at myrde præsident John F. Kennedy - en historie som først var trykt i et skandaleblad i USA, National Enquirer. En beskyldning som selvfølgelig var forrykt og uden hold i virkeligheden, men som Trump tweetede videre, som om at historien var den skinbarlige sandhed. Foruden alle de øgenavne, som Ted Cruz har måttet finde sig i, hvor »Løgneren Ted« lå i den mildere afdeling.

Den anden forklaring ligger i, at Ted Cruz satser på, at Trump taber valget, således at han får en ny chance i 2020. Så vil Cruz ifølge den analyse stå i et stærkt lys, fordi han så, hvor håbløs Trump ville være og så - på den måde - at få partiets støtte.

Det skal han nu ikke tro er givet. For Cruz kendes også at sine kolleger i senatet som en person, der kun gør det, der gavner ham selv og aldrig tænker i helheden. Han er rent ud sagt en dårlig kollega, og da han stillede op mod Trump var det kendetegnende, at han et langt stykke hen ad vejen ikke kunne hente opbakning fra en eneste af hans kolleger. Ingen engang dem, der hadede Trump. Så upopulær var han.

Nu har han udstillet republikanernes splittelse med Trump. For der er ingen tvivl om, at det er et splittet parti, der holder konvent i Cleveland. Men om Cruz bliver helten eller skurken er uvist. Nogle mener, at Trump vil få yderligere støtte efter Cruz optræden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.