Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rasende munke angriber rohingyaer i Sri Lanka

Rohingya-flygtninge, der blev beskyttet af FN i »sikre huse«, blev angrebet af rasende folkemængde.

Arkivfoto. Rohingya-flygtninge, der blev beskyttet af FN i »sikre huse«, blev angrebet af rasende folkemængde.
Arkivfoto. Rohingya-flygtninge, der blev beskyttet af FN i »sikre huse«, blev angrebet af rasende folkemængde.

»Radikale buddhistiske munke stormede tirsdag et af FN's såkaldte »sikre huse« for rohingya-flygtninge nær Sri Lankas hovedstad, Colombo, og tvang myndighederne til at finde et nyt sted til flygtningene,« siger lokale embedsmænd.

Munke i gule dragter gik forrest i en folkemængde, der tiltvang sig adgang til det sikre hus ved at vælte portene og gå op i den store etagebygning i forstaden Mount Lavinia uden for Colombo.

»De skræmte flygtninge søgte tilflugt på de øverste etager«, siger en talsmand for politiet.

To politifolk blev såret under urolighederne, hvor angriberne kastede med sten mod det sikre hus og smadrede inventaret i stueetagen.

Ingen af flygtningene i huset kom noget til. Der var 16 børn blandt rohingyaerne.

Vi har trængt den ophidsede folkemængde tilbage, og flygtningene er blevet flyttet et andet sted hen, siger en embedsmand.

En af de munke, der stormede bygningen, lagde en video ud på et socialt medie. I filmen opfordrer han andre til at deltage i ødelæggelserne.

»Vi står over for rohingya-terrorister, som dræbte buddhistiske munke i Myanmar«, udtaler munken i videoklippet.

De 31 rohingya-flygtninge i centeret blev reddet af Sri Lankas flåde for omkring fem måneder siden, da de drev rundt på havet i en båd.

Sri Lankas ekstremistiske buddhistiske munke har nære bånd til deres ultranationalistiske brødre i Myanmar. Begge grupper beskyldes for at have stået bag vold mod muslimske mindretal i de to lande.

FN vurderer nu antallet af rohingya-flygtninge i Bangladesh til 480.000.

Den nye vurdering kommer forud for et møde i FN's Sikkerhedsråd torsdag om volden i Myanmar.

Ændringen af tallet skyldes i stort omfang, at omkring 35.000 nyankomne til to flygtningelejre ikke er medtaget i den seneste situationsrapport. Det siger en række internationale nødhjælpsorganisationer i en erklæring.

Flygtningene flygter fra en militær offensiv i Myanmar. Offensiven er en reaktion på omkring 30 koordinerede angreb udført af en rohingya muslimsk oprørsgruppe.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.